Lyserød lørdag i BSF
fodbold BSF støtter Kræftens Bekæmpelse på lyserød lørdag den 7. oktober i forbindelse med 3F Liga kamp på stadion i Ballerup Idrætspark

På lørdag, den 7. oktober, er det lyserød lørdag, og her vil det være muligt både at støtte op om den lokale fodboldklubs arrangement, samt støtte Kræftens Bekæmpelse.

BSF tager imod VSK Aarhus i en vigtig kamp i kvindernes superliga, 3F Ligaen, hvor man vil kunne se dansk kvindefodbold på det højeste niveau i Danmark.

De lokale helte vil på dagen spille i lyserød frem for i den klassiske røde BSF-trøje, og udover fodbolden, vil der blandt andet være mulighed for at deltage i et lotteri.

Det lokale erhvervsliv har sørget for en lang række af præmier, over 100 af slagsen, og overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

For de yngre tilskuere vil der blandt andet være små godteposer som deles ud af en maskot, samt, trods efterårsvejret, is til alle børn.

Kom og støt BSF og den gode sag til lyserød lørdag på stadion i Ballerup Idrætspark på lørdag klokken 12.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *