Busserne skifter plads
Busterminal-copy.jpg
Fra mandag i næste uge kommer busserne til at få nye midlertidige stoppesteder på Banegårdspladsen i Ballerup. Foto: Arkivfoto
trafik Mandag morgen den 9. oktober flytter busserne plads på Banegårdspladsen ved Ballerup Station.

Fra mandag i næste uge kommer busserne til at køre fra og stoppe ved de nye, midlertidige stoppesteder lige nord for pladsen. En række buslinjer vil på grund af flytningen køre ad andre veje til og fra stationen.

Der vil være skiltning på pladsen, der fortæller passagerne om flytningen, og mandag morgen den 9. oktober vil der også være medarbejdere fra Ballerup Kommune tilstede, så de rejsende kan få en snak med dem om planerne for området.

Flytningen af busserne sker, da Ballerup Kommune er i gang med at etablere en ny byplads centralt i Ballerup. Den nye busterminal vil stå færdig i slutningen af 2018. Man kan læse mere og følg udviklingen på www.ballerup.dk/banegårdspladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *