BSF-piger vandt puljen med storsejr
BSF-u15-3.jpg
Glade piger med guldparykkerne efter den store sejr, der gjorde dem til puljevindere. Foto: Privatfoto
fodbold: Lørdag den 7. oktober spillede BSFs U15 piger mod Espergærde IF og kunne med et uafgjort resultat kalde sig for puljevindere.

Det så dog længe ud til at Espergærde IF ville trække sig sejrrigt ud af kampen, da de var kommet foran 0-1 efter blot 2 minutters spil. BSF pigerne pressede dog kraftigt på, og kun sort uheld gjorde at de måtte gå til pause bagud med 0-1.

I pausen justerede de på deres opstilling og kom ud til 2. halvleg med ild i øjnene. De fik efterhånden presset Espergærde IF helt tilbage på banen og forløsningen kom med cirka 18 minutter tilbage. Fra 1-1 til 5-1 på 16 minutter kan vist kun kaldes for godkendt.

Efter kampen blev pigerne behørigt fejret af de mange fremmødte forældre og fans og efter kampen var der varm kakao og kage i klubhuset.