Flot resultat til Triton
Triton-1-1.jpg
Tritons svømmere kæmpede og fik en flot 5. plads som nyoprykkere i Svømmeligaen. Foto: Privatfoto
Svømning Som oprykkere til Danmarks bedste svømmerække, Svømmeligaen, skulle TRITON i weekenden forsvare pladsen, og vise at klubben fortsat var berettiget til at svømme med blandt de allerbedste klubber.

Det blev en nervepirrende kamp om 4. og 5. pladsen, som i 11.time, faldt ud til Hovedstadens Svømmeklubs fordel.

Men TRITON kunne stolte gå fra hallen med en flot 5. plads.
»At svømme som oprykkere i ligaen, og så under de omstændigheder vi har trænet under de sidste 7 mdr., kunne godt virke som en ret udfordrende opgave inden vi gik i gang. Men svømmerne har igen bevist, at vi er en klub, der står sammen igennem tykt og tyndt.«, siger klubbens elitechef Morten Marstrand.

I Viborg svømmede et af klubbens andre hold i 2. division. Rigtig mange svømmere svømmede flotte personlige rekorder og fik høstet masser af erfaringer i, at stille op til DM for Hold, som jo er lidt anderledes end et almindeligt stævne. Men for det unge hold som Triton havde sendt afsted, rakte kampen mod klubber, som holder store profiler som Rikke Møller Pedersen, til en sidste plads i den division. Klubbens talentudviklingschef Åge Jakobsen er dog godt tilfreds med resultatet og vil naturligvis bruge erfaringerne og oplevelsen i sit fremadrettede store arbejde med holdet.

Nu ser klubbens trænerteam, svømmere og ledelse frem mod de næste målsætninger som, udover at komme tilbage i egen svømmehal, indeholder både DM for juniorer og seniorer og et foranstående EM som afholdes i Royal Super Arena i december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *