Seniorstævne i superarenaen
senioridræt_7-copy.jpg
Senioridrætten holder stort stævne i superarenaen for alle over 60 år. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Motion Så er det atter tid til at komme til seniorstævne med undertitlen ’Ta’ venner og naboer med’ i Ballerup Super Arena onsdag den 25. oktober klokken 10.

Det er styregruppen for senioridrætten i Ballerup Kommune der arrangerer og det er for alle over 60 år – uanset om man er pensionist på efterløn eller stadig på arbejdsmarkedet.

Senioridrætten i Ballerup Kommune har eksisteret i 20 år, og i den anledning gør de lidt ekstra ud af arrangementet i år.

Programmet for dagen er følgende: Klokken 10.03 vil borgmester Jesper Würtzen sige et par ord og byde velkommen. Derefter er det instruktørerne Linda Bergmann og Ronnie Handskemager der sørger for festlig og glad motion så alle får rørt kroppen fra top til tå.

Til frokost er der sandwich og en øl eller vand. Roskilde Salonorkester spiller glad musik, mens motionisterne spiser og hygger frem til klokken 14, hvor det slutter.

Billetter til seniorstævnet kan købes på bibliotekerne i Ballerup, Måløv og Skovlunde.
»Vi ønsker at så mange som overhovedet muligt kommer ud af starthullerne og får en hyggelig dag sammen med forhåbentlig mange af kommunens 60+-årige borgere,« skriver styregruppen og fortsætter:

»Der er mange steder i kommunen, hvor der dyrkes senioridræt og folk bliver glade og går veltilfredse hjem – især efter man har været med til det sociale lige efter træningen, nemlig en god kop kaffe og en god snak. Der er altid plads til en til der vil dyrke senioridræt.«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *