Nye steder til bofællesskaber
Debat Ligesom borgmester Jesper Würtzen ærgrer jeg mig også over, at opførelse af et seniorbofællesskab på banegårdspladen nu er skrinlagt.

Der er nemlig generelt et stort behov for flere bofællesskaber, både for seniorer og andre aldersgrupper, men desværre er mulighederne i dag begrænsede.

At bo i fælleskaber kan bidrage til livskvaliteten og trivslen for beboerne. Man vil kunne hjælpe hinanden i det daglige på kryds og tværs, og lave sjove aktiviteter sammen.
Flere bofællesskaber vil derfor gøre Ballerup mere attraktiv som kommune, og øge valgmulighederne for kommunens borgere.

Radikale Venstre vil derfor arbejde for at der hurtigst muligt findes et alternativt sted, hvor der kan opføres bofællesskaber i kommunen til rimelige priser. Både for seniorer og andre aldersgrupper.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *