Den mentale kriger: Tag ansvar
kim_boye_44.jpg
Kim Boye alias ’Den mentale Kriger’ har netop sendt en ny bog på gaden. Foto: Flemming Schiller
livskraft: Kim Boye alias ’Den mentale Kriger’ ved om nogen, hvad det vil sige at vokse op med dårlige kort på hånden. Den 48-årige tidligere professionelle fodboldspiller og mental coach voksede op i en dysfunktionel familie. I dag har han vendt sine dårlige odds til sin styrke og rådgiver mennesker i at tage ansvar og blive kaptajn på eget skib.

I hjertet af Ledøje bor 48-årige Kim Boye med sin kone, Pernille Aalund, tidligere kreativ direktør i Aller og forfatter og studievært for en række livsstilsprogrammer. De er et smukt par. Hun yndig og sødmefyldt, han en høj, flot mand med stærke, blå øjne, bosiddende i et gammelt hus, der nærmest sukker fred og fordragelighed.

Men bag den idylliske facade gemmer sig en barsk historie om at vokse op i en dysfunktionel familie med alkoholmisbrug, med en mor der tjente til dagen og vejen gennem prostitution, når der manglede penge, og en far der – udover at drikke – fungerede som alfons for sin kone. En hård barndom, der betød, at Kim Boye blev dygtig til at flygte, ind i dagdrømmene og ud på fodboldbanen.

»Der var jo ingen, der interesserede sig for at lave lektier med mig. Til gengæld var jeg god til fodbold. I skolen dagdrømte jeg om fodbold og om Maradona, der var det store idol. For mig handlede det om at lave ballade, så jeg kom først til målet ude i skolegården. Jeg skulle ud og vinde, nu havde jeg siddet i 45 minutter og følt mig som klovn, nu skulle jeg ud og have en god fornemmelse i kroppen,« husker Kim Boye fra sin skoletid på Linde Skolen i Ballerup. Der hvor Ballerup Seminarium senere fik til huse, og hvor Kim Boye tog en pædagoguddannelse fra, vel og mærke uden nogensinde at have læst en bog. Det vender vi tilbage til.

Fællesskab og fodbold

På fodboldbanen fik Kim Boye alle de succesoplevelser, han manglede i sin barndom. En træner der gav ham et klap på skulderen, når han havde spillet godt, et hold, der havde brug for ham. Kort sagt, en plads i fællesskabet – og en betydning.

Især én lærer stod som et fyrtårn i Kim Boyes drengeliv. Tom Søndergaard. Han var skolelærer og tidligere professionel fodboldspiller, og den første danske spiller, der kom til den hollandske fodboldklub Ajax.

»Han var et forbillede for mig. Indimellem havde vi ham som vikar. Og så kunne jeg være med, ham svigtede jeg ikke. Jeg hentede madpakker og øl til ham i frokostpauserne. Det var en Æ-R-E,« fortæller Kim Boye og mindes det skelsættende øjeblik, efter han havde været oppe at slås med nogle modstandere på fodboldbanen, da Tom Søndergaard kom og lagde en hånd på skulderen af ham og sagde: »Det der temperament skal du have styr på. Får du det, kan du nå langt«.

Det blev et afgørende øjeblik i Kim Boyes liv. Her var en voksen, der fik øje på ham, og troede på ham.

»Og så havde alle respekt for Tom Søndergaard. Det var stort,« tilføjer Kim Boye, der ellers havde et anstrengt forhold til sine lærere.

»De bedste lærere, jeg havde, var dem, der lod mig være. Dem der vidste, at de ikke skulle skubbe til mig. Jeg fik jo ingen opbakning hjemmefra, der var ingen, der lavede lektier med mig. Jeg var altid uforberedt, og det betød, at jeg fik en oplevelse af mig selv som værende dummere end andre.«

Luderens søn

Mens nederlagene i klasselokalet stod i kø, så det anderledes lyst ud på fodboldbanen. Her kunne Kim Boye brillere. Her havde han talent, der kunne omsættes til resultater og respekt, som brolagde vejen til hans videre succes som professionel fodboldspiller. Først i AB og Brøndby og senere, da han var på vej til at underskrive en kontrakt med Barcelona. Men venstre knæ sagde stop. I en alder af 28 år var Kim Boye erklæret fodboldinvalid. Den diagnose blev starten på nedturen, professionelt som privat.

»Jeg var på vej til Barcelona, jeg var en stærk mand. Jeg havde brugt hele mit liv på at gemme mig bag fodbolden og den succes, jeg fik på banen. Men nu var jeg erklæret fodboldinvalid, og når jeg smed kappen, så var jeg bare luderens søn. Det skulle min kone ikke bære,« fortæller Kim Boye, der blev skilt fra sin første kone i 1999.

Vendepunktet kom i form af en bog ’Helbred dit liv’ af amerikanske Louise Hay, som opfordrer mennesker til at rydde op i deres tankegods og lære at elske og acceptere sig selv ved at lave bekræftelser foran et spejl, hvis de vil ændre på deres liv.

»Jeg fattede ikke en skid af bogen, det var for åndssvagt og højtflyvende og spirituelt, men alligevel tvang jeg mig til at lave spejløvelserne. ’Jeg elsker og accepterer mig selv 100 procent, som jeg er – jeg elsker og accepterer mig selv 100 procent, som jeg er’,« messer Kim Boye og illustrerer princippet i bogen, som han har taget til sig. Nu blot i en anden form. En bevidst beslutning om at få det bedst mulige ud af livet, ikke bare en gang imellem, men hver dag, året rundt.

Afhængig af kaos og ustabilitet

Den daglige mental-massage forplantede sig hos Kim Boye og blev til nye og mere konstruktive tanker, der førte ham ud af en ny livsbane. På Ballerup Seminarium blev han uddannet pædagog og senere kom en uddannelse til gestaltterapeut hos Carl-Mar Møller. Til trods for sit noget anstrengte forhold til uddannelser og systemer, rundede Kim Boye pædagogstudiet af med et 13-tal uden nogen sinde at have læst en bog. I stedet for diskuterede han indholdet af bøgerne med en studiekammerat og tilegnede sig stoffet på denne måde.

Uddannelsen førte til en ny karriere, hvor han arbejdede med kriminelle unge, som kommunerne ikke anede, hvad de skulle stille op med. Med sine uortodokse metoder parret med omsorg og forståelse kunne han komme helt ind på livet af de hårdt belastede unge, hvis liv han forstod så godt.

»Jeg gik igennem mit eget ungdomsliv, når jeg arbejdede med de her unge. Deres sorg og smerte kendte jeg. Det var som en læreplads i mit eget liv. Men var jeg blevet ved med at arbejde med de unge kriminelle, ville jeg stadig hænge fast i det kriminelle miljø med stoffer og våben. Jeg ville stadig være medafhængig af kaos og ustabilitet. Jeg ville hele tiden være blevet bekræftet i, at verden er noget lort. Det som jeg voksede op med,« forklarer Kim Boye, der har lukket døren til den del af sin historie og flyttet sin indsats fra de ressourcesvage til de ressourcestærke i fodboldklubberne, i erhvervslivet og i privaten.

Problemstillingerne er de samme. De handler dybest set om at sætte sig mål i livet og nå dem. Uanset om det er en ung purk på fodboldbanen, der skal have hjælp til at få fodbolddrømmene til at gå i opfyldelse, en karrieremand, der ikke kan få ægteskabsligningen til at gå op, eller en mor, der pylrer for meget om sin søn.

Revser kærligt og ærligt

Selv sammenfatter Kim Boye sit talent med evnen til intenst nærvær. Han taler frit fra leveren. Uden reservationer deler han generøst ud af sine egne hemmeligheder og indsigter fra et liv i modvind, der både har givet ham stor råstyrke og stor sårbarhed. Indsigter han giver videre på YouTube og Facebook, hvor han revser og rusker danske mænd for ikke at tage ansvar og blive kaptajn på eget skib.

Det sker på en direkte facon, der af og til kan få tilhørerne og brokkehovederne til at slå ud efter ham. Kim Boye ved godt, han er kontroversiel, når han går imod de feminine tendenser i en tid, hvor for mange er ofre, og for få tager ansvar. Men han mener det af et godt hjerte, at både mænd og kvinder taber på, at drenge og mænd skal føle og reagere som kvinder.

»Jeg holder mig til at tale om ting, hvor jeg selv har været. Jeg synes selv, jeg er en bøsserøv. Jeg er vokset op med den kultur. Det er svært som mand at sætte grænser. Vi får ros for at være søde drenge, gode dreng og vi søger den anerkendelse. Men vi kommer væk fra vores maskulinitet. Drenge er født som hærførere. Når kvinder berører en følelse. Klask. – Kim Boye klasker hænderne sammen for at understrege sin pointe. – Så sidder den fast. Vi mænd kan besøge en følelse, og så forlade den igen. Ellers kunne vi aldrig beskytte nogen eller noget,« mener den mentale kriger og beklager forfladigelsen af det mandlige princip:

»Vi gør ligestilling til et spørgsmål om, at mænd og kvinder er ens. Selvfølgelig skal der være ligestilling. Men vi er pisseforskellige. Vi udvisker det maskuline. Det er blevet gjort primitivt og mandschauvinistisk. Og vi er som mænd nødt til at tage ansvar for vores maskulinitet.«

Den 2. oktober kom Kim Boyes bog ’Den mentale kriger’ – Bogen er en coaching-bog med 60 siders selvbiografi. Udkommer på People’s Press.