Kebabbil på Malmparken
kebabbiks-på-malmparken-copy.jpg
Murat Kekec har parkeret sin ’Kebab På Farten’ foodtruck ved Malmparken Station. Foto: Privatfoto
forretningsnyt Murat Kekec, der bor og er opvokset i Ballerup, har efter lang tids overvejelse taget springet og har åbnet egen fastfood-butik.

Han synes, der manglede et sted, hvor man hurtigt kunne få lidt mad på Malmparken Station, og derfor har han nu trillet sin foodtruck på plads på stationspladsen, hvorfra han serverer ’Kebab På Farten’, som den lille butik på hjul også hedder.

Som noget særligt – ud over god kebab – fremhæver Murat sin vogns miljøvenlighed: Den har nemlig fået monteret solceller, så der er ’’grøn strøm’’ i køkkenet.

Kebab På Farten har åbent alle hverdage fra 10 til 18.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *