Vil politikerne sikre en samlet udskoling i Skovlunde?
debat Bestyrelsen på Skovlunde Skole ønsker at samle vores udskoling (7.-9. klasse) på en matrikel.

Den nuværende skolestruktur, som er fastlagt gennem et forlig, dikterer minimum to spor på hver af vores to matrikler hele vejen fra 0. til 9. klasse. Vi ønsker denne del af forliget ændret, således at den lokale struktur i udskolingen kan besluttes decentralt af den enkelte distriktsskole.

På Skovlunde Skole mener vi, at en samlet udskoling vil danne de bedste rammer for elevernes faglige udvikling og trivsel og skabe et mere sammenhængende og attraktivt udskolingstilbud i Skovlunde. Det vil betyde, at eleverne, på trods af klassesammenlægninger efter 6. klasse, vil have større mulighed for at bevare eksisterende venskabsrelationer, idet alle elever vil blive placeret på samme matrikel.

Ud over de væsentlige sociale aspekter ved en samlet udskoling, mener vi også der vil være både faglige og administrative fordele idet lærerne vil have bedre mulighed for faglig sparring og ressourcefordeling og eleverne vil have bedre muligheder for udvikling af deres nye faglige og sociale fællesskaber i de nye udskolingslinjer.

Vi mener, at en samlet udskoling vil bidrage til at fastholde flere af distriktets elever på vores folkeskole gennem hele grundskoleforløbet.

Vi vil derfor gerne spørge jer opstillede lokale politikere og partier inden kommunalvalget den 21. november om følgende:

Hvad er jeres respektive holdninger til at ændre forliget om skolestrukturen i Ballerup kommune, således at beslutningen om antallet af spor på hver matrikel i udskolingen kan fastsættes decentralt af den enkelte distriktsskole, så den passer bedst muligt til den lokale udskolingsmodel?

30 kommentarer om “Vil politikerne sikre en samlet udskoling i Skovlunde?”

  1. Martin Jonassen siger:

    Nej forligget ændres ikke.

    1. Martin Edens siger:

      Martin,
      nu er du jo desværre ikke opstillet til Kommunalvalget længere, men det kunne stadig være interessant at høre hvorfor du ikke mener at forliget kan ændres.

  2. Hvorfor ikke Martin Jonassen? Jeg spørger fordi jeg er nysgerrig og ikke kender detaljerne i forliget.

    mvh Lene

  3. Karsten Kriegel siger:

    Hvis alle parter er enige, kan det ændres. Jeg synes, at man bør afvente den igangsatte evaluering af strukturen, som kommer til foråret og se, hvad den viser.

  4. Martin Jonassen siger:

    Det kan kun ændres hvis samtlige partier som er med i aftalen er enige herom, hvis ikke, så kan der kun laves ændringer ved at forligget opsiges inden et valg og først efter dette valg kan man ændre noget. En aftale af denne karakter er langtidsholdbar og derudover sikret imod valgflæsk og lokale særinteresser.
    På nuværende tidspunkt er der ingen af partierne der vil ændre de rammer vi har lavet, og hvis et parti ønsker at gøre således efterfølgende, så er det en lang proces. Derfor nej og heldigvis for det!

  5. Martin Edens siger:

    Kære kommunalpolitikere (nuværende og kommende) og interesserede skoleforældre i Ballerup kommune,
    Jeg var en del af Skolebestyrelsen på daværende Østerhøjskole og er fortsat i Skolebestyrelsen på Måløvhøj skole. Jeg var tidligere af den mening at det ville være ødelæggende for sammenhængen i skolen og lokalsamfundet, hvis man ikke fastholdt 2 spor på alle matrikler fra 0.-9.klasse ifm. den nye skolestruktur for Ballerup Kommune. Dette var vi samlet set enige om i Skolebestyrelsen på daværende Østerhøjskole, og vi påvirkede kraftigt politikerne, da kommunen i sin tid foreslog skolestruktur med 0.-9. kl. på alle matrikler.
    Jeg må dog erkende at jeg er blevet klogere siden da, og støtter nu fuldstændigt op omkring at frigive beslutningen om skolernes klassefordeling ud til skolerne. Det er lokalområdet og skolen, som bedst er i stand til at vurdere, hvad den optimale udnyttelse af tildelte ressourcer, er på den pågældende skole.
    Den situation som vi står overfor nu, er markant anderledes end da forliget blev indgået i sin tid, og det skal vi være bevidste omkring. Der vil med ex. en samlet udskoling være fordele ifm. større faglighed, personalesparring, udskolingslinierne, bedre udnyttelse af faglige kompetencer og lokaleressourcer og fastholdelse af skolegang i lokalområdet i stedet for at vi skal opleve en yderligere stigning i søgning mod privatskoler og efterskoler. Alt i alt, vil en tilladelse til at lave lokale løsninger som fx en samlet udskoling, give Skolebestyrelsen mere frihed til at lave dén løsning som passer bedst til deres skole og lokalområde og som kan sikre én sammenhængende skole fremfor administrative sammenlagte matrikler.
    Hvis vi har en ambition i Ballerup kommune om, at vi skal have Danmarks bedste skoler, så skal vi lade den enkelte skole udnytte deres ressourcer bedst muligt og ikke lade dem være begrænset af en politisk one size fits all-løsning, som ikke længere er den bedste.

    1. Martin Jonassen siger:

      Helt og aldeles uenig. Der foreligger ingen ny viden og at vi laver indskolings og udskolingsmatrikler har er ikke et konkurrenceparameter i forhold til privatskoilerne.
      Det du taler om er, at I ude på skolerne både vil bestemme indhold og rammer. Ingen har talt mere for lokal selvbestemmelse end jeg, men dette du foreslår, Martin Edens, er at I vil bestemme det hele selv. Men sådan er det heldigvis ikke, da politikerne laver rammerne mens I skal fokusere på indholdet.
      Det du skriver findes der ingen evidens for og da de fleste privatskoler, som ofte har højere karakter gennemsnit, er på 1 matrikel så holder din argumentation ikke vand. Bak den op med evidens i stedet for at bare bruge flotte ord.

      1. Martin Edens siger:

        Der foreligger to års erfaringer med den nuværende model og det er kun på baggrund af erfaringerne med den at jeg har ændret min initielle holdning.
        Jeg har intet problem med at politikerne fastlægger rammerne, sålænge disse rammer ikke skaber flere forhindringer end de gavner. Vi ønsker blot at have muligheden for at lave den bedste skole udfra de ressourcer (lokaler, elever, ansatte) som vi har til rådighed. Den mulighed har vi ikke nu, da vi er bundet af at skulle have 2 spor på hver matrikel. En fastholdelse af matrikelopdelingen, gør heller ikke opgaven med at få skolen til at fremstå som én skole, fremfor to, nemmere.

        1. Martin Jonassen siger:

          Sådan er distriktledelse, altså at man har mere end en matrikel. Og det er jo præcis at vi udlægger bestemmelsen over rammerne som du/I ønsker jer, og det forstår jeg da godt. Hvem vil ikke selv kunne bestemme det meste!
          Det spøjse er, at Måløvhøj ikke har oplevet et fald rent resultatmæssigt i det første år af den nye struktur, så at argumenterer for at fagligheden er presset, er der i hvert fald ingen evidens for.
          Jeg skal ikke kunne sige hvad evalueringen kommer frem til, da det ikke længere er på min vagt, men den giver en eller anden form for viden, som man så kan agerer ud fra eller lade vær. Heldigvis kommer evalueringen først en gang i 2018, ergo bliver behandlingen af denne ikke et tema i valgkampen, hvor man fra lokalt hold, og her mener jeg i særdeleshed fra Skovlunde SKole, forsøger at få nogle af de politikere som er på valg, til ændre på noget som vi næsten lige har vedtaget.
          Jeg har prædiket lokal selvbestemmelse i 8 år, men må sige at opleve skolebestyrelser der hver gang de får mere selvbestemmelse råbe op om det ikke er nok og de vil have endnu mere, er temmelig trættende og selvcentreret.

          1. Martin Edens siger:

            Din partikollega er ikke enig – http://ballerupbladet.dk/node/43048

          2. Martin Edens siger:

            Jeg er enig med dig i at distriktsledelse er ledelse på mere end en matrikel, men så burde det jo hedder Måløvhøj skoledistrikt og ikke Måløvhøj skole. Lad det nu ligge.
            Bare fordi man ikke oplever et fald, er da ikke en årsag til ikke at søge forbedring, eller har jeg misset hvad du forsøger at sige ?
            Jeg tænker at årsagen til at man på Skovlunde skole ønsker at ændre modellen, er fordi man mener at modellen ikke er optimal. Det er udfra samme bevæggrund at vi overvejer en ændring fra Måløvhøj skole. Om man åbner dialogen nu eller om 5 måneder, er for så vidt ligegyldig, eftersom at politikerne jo skal repræsentere deres vælgere og hvis et flertal af deres vælgere støtter op om en ændring, så vil man da være en dårlig politiker hvis man sidder det overhørig.
            Og ja, Skolebestyrelserne søger medindflydelse, for ellers er det jo bare en paradepost, hvilket vi begge ved det ikke er.

  6. Karsten Kriegel siger:

    Der er ingenting, der er statiske. Heller ikke skolestrukturer eller befolkningsudvikling. Så selvfølgelig skal man tage bestik af udviklingen og lade praktiske erfaringer og evaluering indgå i en vurdering af eventuelle ændringer.
    Men som Martin Jonassen siger, skal man ikke handle på baggrund af enkeltsager, men på baggrund af en samlet viden. Det er derfor jeg plæderer for, at vi må lade evalueringsarbejdet blive færdiggjort og se, hvad dette giver anledning til. Jeg går ud fra, at de punkter, som Martin Edens påpeger kommer til at indgå i evalueringen.

  7. Martin Jonassen siger:

    Sikke noget BS, Martin Edens. Et flertal af vælgerne i Ballerup Kommune støtter op om ændringer?? De gør de så ikke, da dette formegentlig ikke på nogen måde har deres interesse. At et flertal i 2 skolebestyrelser synes det er altafgørende er derimod helt sikkert, da både jer og dem ønsker at bestemme hvordan tingene skal være helt selv. Den er jeg helt med på og forstår udemærket. Hvem vil ikke det? Men at kalde mig en dårlig politiker fordi jeg ikke vil ændre den struktur vi har vedtaget, fordi 2 skolebestyrelser er uenige og påråbe det er et flertal blandt vælgerne der har dette ønske, er simpelthen for sølle.
    Angående fagligheden, så bruger du præcis fagligheden som et argument for at ændre på strukturen, og her påpeger jeg bare at der ikke foreligger evidens for at fagligheden på Måløvhøj er udfordret, så dette argument holder heller ikke.
    Hvad min partikollega mener må stå for hans egen regning. Skolestrukturen er politisk vedtaget og dermed partiets officielle politik, som han så kan revurderer hvis han opnår valg. Indtil det sker, så er det bare hans egen helt personlige mening.

    1. Martin Edens siger:

      Martin, jeg syntes du skal forholde dig til hvad jeg skriver og ikke hvad du tror jeg skriver.
      Jeg skriver ingen steder at der er et flertal af vælgerne i Ballerup kommune som støtter op om ændringer, men derimod at ”hvis et flertal af deres vælgere støtter op om en ændring …”.
      Jeg skriver ingen steder at du er en dårlig politiker, men derimod “så vil man da være en dårlig politiker hvis man sidder det overhørig…”.
      At du tager det så personligt vil jeg ikke tolke på, men blot fastslå igen, at hvis skolebestyrelserne på flere af kommunens skoler (pt har vi jo kun hørt fra to i dette forum) ønsker at dette skal tages op til revision, så bør man som ansvarlig politiker, overveje hvorvidt det er en selv der ved hvad der er bedst eller dem der sidder tættere på skolernes dagligdag, nemlig Skolebestyrelserne.
      Og hvad står kommunen til at miste ved at bløde op for dette 2 spors krav ? Skolebestyrelserne er jo stadig bundet af at skulle sikre en skole som understøtter de behov der er i lokalsamfundet. De skal jo stadig sikre at klassekvotienterne ikke overstiger den kommunalt fastsatte norm. De skal jo stadighjælpe med at sikre, at lærerstanden på skolerne er af en standard som kan opfylde både lokale og nationale krav. Det er nok nærmere på rådhuset man står til at miste noget magt.

      1. Martin Jonassen siger:

        Martin, jeg forholder mig præcis til hvad du skriver, men du bruger klassiske kommunikative greb hvor det du skriver er vidt åbent for fortolkning, hvilket er hvad jeg gør. Eksemple; “eftersom at politikerne jo skal repræsentere deres vælgere og hvis et flertal af deres vælgere støtter op om en ændring, så vil man da være en dårlig politiker hvis man sidder det overhørig”. Her taler du om vælgere, ikke skolebestyrelser, ergo kan det kun tolkes som en generel betragtning, ikke noget der kun gælder 20/25 mennesker i kommunen. At jeg tager det personligt er der vel ikke noget underligt i, da det du skriver er i en direkte debat med mig, og derfor kun kan være med henvisning til mig, da jeg efterrtykkeligt har argumenteret for, hvorfor jeg ikke mener strukturen skal laves om.
        Og det er jo ikke et spørgsmål om at miste noget, men derimod det faktum at vi som politikere har ansvaret for rammerne omkring kommunens skolevæsen. Jeg er tilhænger af at I derude skal styre indholdet, men I i de 2 skolebestyrelser vil også styre rammerne, hvilket jeg er lodret imod da man så forlader at have et fællesskolevæsen til fordel for 5 selvstyrende/bestemmende enheder. Det er en glidebane som jeg ikke sende kommunes skoler ud på. Det kan være at dem som er valgt i næste periode er af en anden holdning, men det er jo så deres beslutning.

        1. Martin Edens siger:

          Martin, enige bliver vi ikke.
          Jeg skriver med vilje bredt, da jeg jo ikke kan skrive på vegne af andre end mig selv og den Skolebestyrelse jeg sidder i. Når jeg reflekterer over hvad jeg tænker der burde være tilfældet ift et repræsentativt kommunalt styre, så kan det aldrig være andet end en generalisering da jeg jo ikke har spurgt samtlige potentielle vælgere.
          Igen vil jeg påpege at det er fint hos mig, hvis kommunalbestyrelsen udstikker rammerne, sålænge de rammer ikke skaber forhindringer for optimal skoledrift, hvilket jeg føler jeg har argumenteret for at de gør ift at begrænse skolernes frihed til at lave eksempelvis udskoling samlet. Der er jo mange andre alternativer, men nu er det den her specifikt der er blevet nævnt.
          Endvidere står der jo specifikt i Ballerup kommunes vision “Skole med vilje” at “skolerne skal mestre fornyelse”, eksemplificeret ved at “skoleledelsen går forrest med engagement og kreativitet i en innovativ udvikling af skolen”. Det er jo så det man forsøger her. Innovation kræver jo at man går foran, ellers er det ikke innovation.
          Desuden, når 4 ud af 10 specifikke ønsker for skolestrukturen gik på at højne niveauet i udskolingen via tværmatrikulært samarbejde og bedre vejledning af de unge inden de overgives til næste uddannelsestrin, så virker det underligt at når skolerne kommer med ønsker der skal fremme dette, så er det forkert.
          Men som skrevet initielt, vi bliver ikke enige. Så jeg vil henstille til at det er et emne som tages op på førstkommende SkoleForum’s møde, hvor disse emner kan diskuteres med forvaltning, borgmester og Børne- og Skoleudvalg.

  8. Karsten Kriegel siger:

    @Martin Edens: Her overfortolker du vist. Jeg nævner ikke noget om skolestruktur, men derfor er der stadig mulighed for at give skolerne mere kompetence. Jeg nævner konkret f. eks. debatten om UNICEF-indsamlingen og også kompetencen til at forkorte skoledage mv. Dette har vi jo hele tiden ment. Mht. skolestrukturen kommer vi det ikke nærmere, end det som jeg allerede har udtalt.

    1. Martin Edens siger:

      Karsten,
      jeg kan ikke se hvordan jeg ellers skal tolke …
      “Vi har tillid til skolernes medarbejdere og de forældre, som har ladet sig vælge til skolebestyrelserne. Derfor skal der være mere frihed lokalt til at planlægge og indrette dagligdagen, så den giver bedst mening.

      Kommunens områder er forskellige og derfor er der også forskellige behov og ønsker lokalt til, hvordan skolen skal løse sin opgave i områderne. Det er derfor ikke altid det mest optimale, når skoleadministrationen på rådhuset eller velmenende politikere tror, at de bedst ved, hvordan skolerne bedst skal styres centralt fra. Lad kompetencen tilgå de personer lokalt, som bedst ved, hvad der skal til det enkelte sted.”.
      Her skriver du jo ordret at kommunens områder er forskellige og derfor er der også forskellige behov. Så kan man jo ikke argumentere for en one-size-fits-all løsning samtidigt.
      “Lad kompetencerne tilgå de personer lokalt, som vedst ved, hvad der skal til det enkelte sted.” – igen, hvis ikke det taler for præcis det jeg har debatteret med din partikollega her på siden, så må du uddybe hvad du så mener.

  9. Martin Jonassen siger:

    Han snakker indhold og det samme et pointen i skole med vilje. I vil også dikterer rammerne selv. Fokuser I på indholdet, for der er nok at arbejde med, mens det som både I og Skovlunde Skoke gør, er at flytte det fokus til rammerne. Det misleder fuldstændigt i forhold til hvad der er skolebestyrelsen/distriktledelsens opgave og hvad der skal varetages på kommunalt niveau.

  10. Christel Wilms siger:

    Martin Jonassen,

    Indhold og rammer for skolerne er jo gensidigt afhængige og derfor giver det ikke mening at se dem som to separate og indbyrdes uafhængige størrelser. Skolerne er lige nu f.eks. igang med at implementere de nye udskolingslinjer, som I politikere har vedtaget at alle 5 distriksskoler i Ballerup skal have fra dette skoleår. Rammerne i det omtalte strukturforlig tilsiger jo så, at der skal være 2 spor på hver matrikel, hvilket påvirker mulighederne indholdsmæssigt i de nye udskolingslinjer.

    Det er vel politikeres opgave at lave rammer, der giver skolerne muligheder for at løse opgaven bedst muligt ?

    Lad mig lige opsummere, hvilke ønsker fra de 5 distriksskoler i Ballerup, der indtil nu er blevet fremsat:

    Skovlunde Skole ønsker en samlet udskoling.

    Måløvhøj Skole ønsker ifølge ovenstående debat ligeledes at kunne fastsætte antallet af spor på de enkelte matrikler decentralt.

    Baltorpskolen har endnu ikke ytret sig officielt, så det er spændende, hvad de mener om de mindst to spor på hver matrikel hele vejen op til og med 9. Klasse.

    På Skovvejens skole har man allerede en samlet udskoling og ligeså på Hedegårdsskolen, da denne jo kun er på en matrikel. Derfor har de ikke samme problemer omkring en splittet udskoling, som de andre skoler oplever.

    Martin Jonassen, hvem melder efter disse år tilbage at det fungerer godt med en splittet udskoling? Hvorfra ved du, at den vedtagne struktur med min. 2 spor på hver matrikel er bedst for skolerne? Hvilke faglige og vidensbaserede argumenter hertil kan du give? Kom gerne med evidens, når du nu ikke synes at skolernes praktiske erfaringer med, at det ikke fungere er nok.

    1. Martin Jonassen siger:

      En af grundpillerne i strukturen er liniære forløb på alle matrikler, og sjovt nok fungerede dette rigtig fint indtil man lavede 1 ledelse til 2 matrikler. Lige pludselig virker det ikke længere og det er da spøjst, at noget der virkede dengang ikke virker mere.
      Og hvad er det der er splittet? Hvorfor er det I ikke kan få det til at lade sig gøre mere? Er det linjerne der er problemet? Det er linjer som bla. jeres egen distriktskoleleder har været med til at udforme. Det er ikke mig der har lavet dem, men bare godkendt dem. Men hvis de er en udfordring for jer, så er det da det vi skal lave om.
      Du beder om evidens for at det fungerer, selvom den eneste evidens for at det ikke fungere er 2 x distriktskoleledere og 2 bestyrelser der ser problemer over alt.
      Summa sumarum ligger der en struktur, som I ikke vil give tid til at virke, da I på Skovlunde Skole kontinuerligt har udfordret den i hele dens levetid, da I har et andet udgangspunkt. Det respekterer jeg, men at jeg vil lave den om fordi I fremfører et argument som I har haft hele tiden. Det vil jeg simpelthen ikke! Om aftalepartnerne efter valget i enighed vælger at ændre den, aner jeg ikke, men det kan I jo håbe.
      Jeg kan sagtens se at det ville være nemmere for jer, hvis I bare kunne gøre som I har lyst. Det kan jeg godt, for hvem vil ikke det, men det er vores/mit ansvar som politiker at lave et fællesskolevæsen inden for nogle rammer jeg mener er langtidsholdbare og heri ligger hvordan skolernes struktur er skruet sammen. Det er ikke umulige rammer, faktisk er de stort set magen til dem som fandtes før den nye struktur, i hvert fald angående de liniære forløb på hver enkelt skole, men som jeg skrev tidligere så er dette lige pludselig et problem for jer. Den køber jeg ikke. Ergo er rammerne udstukket og så er det jeres i skolebestyrelsen inkl. skolelederen, der skal styre indholdet. Det skal i have maksimal frihed til, men rammerne får I ikke lov at bestemme og de er, helt iorden.

  11. Christel Wilms siger:

    Martin Jonassen,

    Hvad er det for et “andet udgangspunkt” vi i bestyrelsen på Skovlunde Skole har? Og som andre bestyrelser de andre skoler tilsyneladende også har? Elevernes trivsel måske? Det er skolebestyrelsens og ledelsens og medarbejdernes ønske, at vores børn er glade for at gå i skole og lærer mest muligt, mens de er der. Det er sådan set som jeg ser det hverken for at genere dig eller fordi vi ikke har andet at lave, at der er et ønske om decentralisering af beslutningen om struktur for udskolingen. Det er fordi vi kan se, at den ikke fungerer optimalt efter strukturreformens hensigt om at styrke udskolingen, hverken fagligt eller trivselsmæssigt.

    Der er ikke tale om noget “pludseligt problem” og der er ikke “spøjst som det ikke fungerer nu”. Det er der nemlig nogle helt klare (økonomiske) årsager til.

    Forskellen på nu og tiden før strukturreformen er, at elevtallet ved 1 samlet Skovlunde Skole ikke tillader økomisk forsvarlig drift af de hidtidige 6 spor (2 mindre klasser på matrikel Nord og 4 lidt større klasser på matrikel Syd) i udskolingen og eftersom I politikere har tilladt klassesammenlægninger på tværs af matrikler efter 6. klassetrin (efter strukturforliget var indgået!), så er konsekvensen af disse minimum 2 spor på hver matrikel, at man af økonomiske hensyn er nødsaget til at reducere fra 6 til 5 spor fra 7-9 klasse.

    I denne proces blandes nye klasser, man må tvangsflytte børn mellem afdelinger og skille kammerater fra hinanden på forskellige matrikler.Dette på trods af, at I politikere i øvrigt ved sammenlægningen til distriktsskoler højt og helligt lovede, at ingen børn skulle tvangsflyttes mellem matrikler. Disse vilkår opleves ikke nødvendigvis som attraktive og der er for mange, der søger væk. På vores nuværende 7. årgang har 28 % af distriktets børn valgt et andet skoletilbud, hvilket er over landsgennemsnit for 7. klassetrin (Kilde: Skole og Forældre).

    Der er i Skovlunde tale om to størrelsesmæssige forskellige udskolingstilbud, alt efter om man bliver placeret på nord (5 klasser) eller Syd (9 klasser) og det skaber desuden en masse (ufrivillige) overgange, usikkerhed, uro og omvæltninger og hos en del børn, bekymringer og sågar skolevægring, at de risikerer at blive flyttet mod eget ønske. Ressourser der kunne blive brugt bedre på læring. Og så taler vi slet ikke engang om de faglige fordele ved at samle udskolingen, som Martin Edens beskriver så fint ovenover.

    Summa summarum: sådan som skoletildelingen i økonomien fungerer vil det koste skolen alt for mange penge årligt bare at opretholde 6 spor hele vejen op til 9.klasse, hvilket er den store forskel fra før forliget. Dengang fik vi tilskud på afdeling, nu er det pr skole.

    Så Martin Jonassen, kom nu ned fra det træ!

  12. Martin Jonassen siger:

    Christel , det er jo derfor der er lavet en ny ressourcetildelingsmodel der passer til strukturen som ikke er implementeret endnu.
    Så økonomien kommer til at være ens for alle skoler, så det argument vil forsvinde helt.
    Angående søgningen så har Rosenlund bare altid været mere attraktiv i forhold til søgning end Lundebjerg. Det er der helt andre demografiske årsager til, så det er klart at søgningen til førstnævnte er markant højere. Det har strukturen jo ikke ændret på, men I vil bruge at Skovlunde nu er 1 distrikt til at “fixe” det. Jeg vil ikke “fixe” et demografisk problem med indskolingskoler og udskolingskoler, da det ikke ændre på noget som helt. Demografien vil være præcis den samme, og så flytter I problemet fra udskolingen til indskolingen. Hvad har I så løst? Ingenting.
    Så uden det økonomiske argument og det demografiske argument, så er vi tilbage ved fagligheden. Der findes ikke mig bekendt nogen evidens for, at flere spor på en matrikel giver bedre læring. Det er i hvert fald ikke derfor at forældre vælger privatskoler til deres børn. Det er ikke en af hovedargumenterne, faktisk overhovedet ikke. Fagligheden ligger hos den enkelte lærer og det er uden subsatns at sige, at 5 spor i stedet for 2, gør færtighederne hos den enkelte elev bedre. Hvorfor ligger små privatskoler så bedre end kæmpeskoler i KBH?
    Reelt er dette et spørgsmål om hvem bestemmer hvad, uanset hvad I smider ind i denne debat. Decentralisering handler om indholdet i skolen og undervisningen, mens I vil have den udvidet til at indeholde resten. Det er, som jeg skriver, en helt fair holdning, men det er bare ikke en jeg deler.
    Så hvis du mener jeg kravler rundt i et træ, så vil jeg nok mene at I kravler rundt i et andet, men heldigvis kan I jo glæde jer over, at fremtiden for dette ikke ligger i mine hænder, for det gør det ikke.

  13. Christel Wilms siger:

    Martin Jonassen,

    ØH..hvad betyder det for den beskrevne økonomiske problematik om tildelingsforskelle før og efter forliget, at økonomien fremadrettet er ens for alle skoler i den nye ressourcetildelingsmodel? Det har da ikke noget at gøre med, at vi nu er økonomisk nødsaget til at sammenlægge klasser på tværs af matrikler i udskolingen, hvilket vi ikke var før strukturforliget.

    Privatskoler ligger fagligt bedre, uanset om de er store eller små (f.eks. har Bagsværd kostskole 4 spor i udskolingen) fordi det er ressourcestærke børn med ditto ressourcestærke forældre, der søger privatskoler. Utilpassede børn kan bortvises fra privatskoler, men ikke så nemt fra folkeskoler, hvilket alt andet lige giver en helt anden elevsammensætning.

    Mht fagligheden, så giver en større udskoling bl.a. bedre og flere muligheder for lærernes teamsamarbejde på tværs af årgangen og det er dokumenteret at dette løfter fagligheden. Men vigtig er også at børnene trives og det synes jeg ikke rigtig du kommer ind på Martin Jonassen. Hvad mener du om den trivselsmæssige konsekvens af strukturforligets krav om min. 2 spor på hver matrikel, som. jeg har beskrevet i ovenstående?

  14. Martin Jonassen siger:

    Det med de 2 spor er en del af aftalen. Ikke min ide men noget som jeg accepterer som aftalepartner. Ville jeg være villig til at ændre det? Ja det ville jeg men det ville kræve at de andre i aftalen var enige.
    Omkring økonomien så har I haft udfordringer. Det ved jeg og derfor lavede vi også en særtildeling til jer. Fremadrettet kommer den nye ressourcemodel til at betyde ens forhold for alle skoler omkring grundtildelingen. Det betyder ikke at der ikke kan opstå udfordringer med klassedannelsen, for det kan der, men I vil ikke længere have anderledes økonomiske udfordringer end de andre skoler.
    Fagligheden lider ikke og muligheden for sparring på tværs er altid tilstede og derfor mener jeg ikke det er et argument.

  15. Christel Wilms siger:

    Martin Jonassen,

    Fedt at du er villig til at ændre på “det med de to spor”, da det netop er det krav i strukturforliget, der pt giver skolen det største benspænd i forhold til at lave den bedst mulige udskoling. Måske får vi i denne debat endda også positive tilkendegivelser fra de andre politiske forligsparter, således at der i forligskredsen kan opnås enighed om at ændre dette med de minimum 2 spor?

    Kom frisk Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i Ballerup (Enhedslisten stod vist udenfor forliget)

  16. Jeg beklager, at jeg ikke har fået svaret på denne før nu, men det har været en travl valgkamp.

    Under forhandlingerne om en ny skolestruktur var det Venstres udgangspunkt, at vi så vidt muligt skulle have samlet de enkelte skoler på én matrikel i hvert distrikt – og i hvert fald i de områder, hvor dette var et stærkt ønske – f.eks. i Skovlunde.
    Dette synspunkt stod vi ret alene med.
    Vi mente og mener så, at hvis der skal være to matrikler, så skal disse matrikler kunne udgøre et stærkt fagligt miljø, og derfor var og er det også vigtigt for os, at der som minimum skal være to spor på hver matrikel.
    Endelig var og er vi også af den opfattelse, at det er vigtigt, at børnene så vidt muligt kan fortsætte på den samme matrikel gennem hele skoleforløbet, og ikke skal flyttes til en udskolingsmatrikel efter 6. klasse. Samtidig kan vi frygte, at hvis der oprettes afdelinger, som kun indeholder indskoling og mellemtrin, så vil der være en vigende søgning til disse afdelinger – og dette har vi jo kunnet se på Skovvejens Skole, hvor der er en lav søgning til afdeling Vest, som netop kun har indskoling og mellemtrin. Derfor ønsker vi ikke, at der oprettes en samlet udskoling i Skovlunde eller andre steder, hvis dette samtidig betyder, at der vil være matrikler, som kun indeholder indskoling og mellemtrin.
    Vi så som sagt meget gerne, at der kunne oprettes en samlet Skovlunde Skole på én matrikel (og dermed vil der jo også være en samlet udskoling), og derfor foreslog vi også dette, da muligheden for at købe UCC i Skovlunde opstod. Dette ville Socialdemokratiet overhovedet ikke være med til, og så kunne vi beklageligvis ikke komme længere ad den vej.
    Nu er der så igangsat en evaluering af den nye struktur, og når vi ser resultatet af denne, må vi i forligskredsen se på, om det giver anledning til ændringer, men som udgangspunkt støtter vi den nuværende struktur med den tilføjelse, at vi gerne ser skolerne samlet på én matrikel der, hvor der er et lokalt ønske om dette, og hvor vi kan finde ressourcerne til det.

    1. Christel Wilms siger:

      Kære Kåre Harder Olesen,

      Godt at se Venstre på banen i denne debat.

      Du skriver ovenfor i dit indlæg: “Endeligt var og er vi også af den opfattelse, at det er vigtigt for børnene at de så vidt muligt kan fortsætte på den samme matrikel gennem hele skoleforløbet”…
      …….. netop det sker så ikke nu i Skovlunde skulle jeg hilse og sige!

      Med den tilføjelse i i KMB lavede om, at der efter 6.klasse kan slås klasser sammen på tværs af matrikler forsvandt det økonomiske grundlag for at kunne bevare de eksisterende klasser på egen matrikel hele vejen op til 9. Klasse, især fordi elevtallet i klasserne på Skovlunde Skole Nord er for lavt.

      Det betyder de facto at børn tvinges til at flytte matrikel selvom de ønsker at blive på egen matrikel, hvilket skaber mistrivsel og usikkerhed for alle børnene i overgangen til udskolingen. (Hvor skal jeg gå i skole efter sommerferien ? Bliver jeg skilt på matrikel fra mine venner? En hel ny matrikel uden kendskab til en eneste lærer??)

      Børnene tvangsflyttes mellem matrikler for at spare en ekstra klasse i udskolingen og dette får forældre til at flytte deres børn fra Skovlunde skole.

      Vi peger i bestyrelsen på Skovlunde Skole på, at en samlet udskoling bland andet vil løse problemet med disse tilfældige tvangsflytninger mellem matrikler, hvor børn og forældre ikke kan være sikre på, hvor barnet skal gå efter 6.klasse og hvor kammerater adskilles på matrikler mod eget ønske. Med en samlet udskoling ved alle børn i det mindste, hvor de skal gå i skolen i 7.-9. Klasse og alle ved at deres kammerater skal gå på samme matrikel som dem selv. Som det er nu, er det et lotteri, hvor nogle børn vinder (får matrikelønsker opfyldt) mens andre taber og bliver tvangsflyttet til en afdeling man ikke ønsker og måske ovenikøbet mens venner for lov til at blive.

      I Skovlunde har vi ikke en samlet udskoling, men alligevel er den ene matrikel mindre søgt af forældrene end den anden, så her lokalt har vi også Skovvejens problematik på trods af, at vi ikke har en samlet udskoling på den ene matrikel.

      En udskoling med 2 spor på Nord og 3-4 på syd fungerer heller ikke fagligt optimalt, så det faglige stærke miljø du skriver er vigtigt for jer i Venstre ville få langt bedre vilkår med en samlet udskoling.

      Bestyrelsen på Skovlunde skole ønsker stadig også, at UCC var blevet brugt til at samle skolen på en matrikel, men det løb er jo desværre kørt. Hvad peger Venstre så nu på som en løsning på tvangsflytninger af børn, der derefter risikerer at mistrives og hvor incitamentet til at flytte til andet og privat skoletilbud derfor er enormt?

      Hvis I ikke støtter op om muligheden for en samlet udskoling, vil I så istedet overveje at rulle beslutningen om mulighed for klassesammenlægninger på tværs af matrikler efter 6.klasse tilbage, således at skolen fremadrettet ikke kan tvangsflytte børn mellem matrikler ?

  17. Ulrik Falk-Sørensen siger:

    I SF er vi enige med Enhedslisten om den nye skolestruktur. Hvis vi havde været medlem af kommunalbestyrelsen, havde vi stemt imod.
    Konkret i Skovlunde rejser forældrene en relevant problemstilling. Det er den nye struktur der gør debatten relevant. Når det nu er en skole kan man ikke fastholde de mindre klasser på den gamle Lundebjerg Skole. I gamle dage havde Lundebjerg jo haft de nødvendige resurser til at fastholde 2 spor. Det har man ikke mere. Det er også den dybere mening med den nye struktur. Der skal spares ved at tvinge flere klassesammenlægninger igennem.
    I den situation forstår jeg udmærket forældrene. Ved at sammenlægge hele udskolingen på 1 matrikkel får man mulighed for at spare uden den store forringelse af kvaliteten.
    Derfor mener jeg, at skolerne skal have den nødvendige frihed til selv at bestemme.
    Dette til trods for at jeg personligt ville foretrække, at elever går i den samme skole og klasse hele skoleforløbet igennem. Det var bl.a. derfor vi i SF var modstander af den nye skolestruktur. Det er en tilsvarende problemstilling i indskolingen, hvor de nye elever ikke nødvendigvis kan følges i de kammeratskabsrelationer, der er dannet i børnehusene.
    Det er forøvrigt besynderligt, at det største parti er helt fraværende i denne debat, og i det hele taget er meget fraværende i al debat om vores børns forhold her i valgkampen.

    1. Christel Wilms siger:

      Dejligt at også SF melder klart ud, at de støtter ønsket om lokal selvbestemmelse, hvad angår strukturen i udskolingen.

Skriv et svar til Karsten Kriegel Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *