Politi uge 42
Politi-genrefoto-10-1.jpg
Genrebillede af politibil. Foto: www.politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi:

Kørsel uden førerret

Mandag den 16. oktober klokken 19.30 blev en 42-årig mand sigtet for kørsel uden førerret, da han blev bragt til rutinemæssig standsning i en personbil på Perikumhaven i Herlev.

 

Indbrud på skoler

Onsdag den 18. oktober klokken 01.30 fik politiet en anmeldelse om, at én eller flere ukendte gerningsmænd var brudt ind på Skovlunde Skole afdeling Nord på Lundebjerg. Indbrudstyvene havde brudt en dør op med et koben. Hvad der er stjålet er endnu uvist, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Samme dag omkring midnat havde der også været indbrud på erhvervsskolen TEC på Telegrafvej i Ballerup. Tyvene var kommet ind via et vindue, der var brudt op. Det er uvist, hvad der er stjålet.

 

Stjal 118 pakker tyggegummi

Onsdag den 18. oktober klokken 14.15 fik politiet fat i en butikstyv med en noget usædvanlig fangst. En 49-årig mand var blevet stoppet i Lidl i Centrumgaden med to flasker tequila og ikke færre end 118 pakker tyggegummi. Manden er nu sigtet for butikstyveri.

 

Spirituskørsel i Ballerup

En 42-årig mand blev lørdag den 21. oktober stoppet af en patrulje på Motorring 4 ved Ballerup. Manden havde mere alkohol i blodet end tilladt og blev derefter anholdt for spirituskørsel.

 

Indbrud i området

I sidste uge fik politiet anmeldelser om tre indbrud i lokalområdet. Tirsdag den 17. oktober blev der begået indbrud i en villa på Dyssemarken i Måløv. Tyven var kommet ind gennem et afmonteret vindue og have været rundt i hele huset. Der var blandt andet blevet stjålet smykker.

I perioden mellem den 18. oktober og den 22. oktober blev der begået indbrud i en villa på Byvolden i Skovlunde. En soveværelsesdør var brudt op og der var blevet stjålet elektronik og en rygsæk.

Mellem lørdag den 21. oktober og søndag den 22. oktober blev det anmeldt et indbrud i en villa på Vieholmen i Skovlunde. En rude var taget ud i en terrassedør, men der var tilsyneladende ikke stjålet noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *