Svømmehallen åbner igen
east_kilbride_0-copy.jpg
I næste uge er der igen mulighed for at tage sig en dukkert i East Kilbride Badet, der genåbner efter den store renovering. Foto: Arkivfoto.
Renovering Efter en større renovering er East Kilbride Badet igen klar til vandhunde fra nær og fjern.

Tirsdag morgen den 31. oktober genåbner den lokale svømmehal, East Kilbride Badet, der har været lukket og under renovering i syv måneder.

»Vi er helt klar til at tage imod vores svømmegæster. Selvom meget af renoveringsarbejdet har koncentreret sig om mindre synlige ting, der har med vandkvalitet og udluftning at gøre, så har det også været muligt at skaffe rum til nogle mere synlige forbedringer,« siger Tom Brinckmann, der er daglig leder af East Kilbride Badet.

Der er blandt andet blevet mere plads i omklædningsrummene med nye og bedre skabe, og de handicappede svømmegæster har fået bedre forhold med eget omklædningsrum med handicapbruser og en ny handicaplift til bassinet.

Inde i selve svømmehallen er den mest synlige forskel taget. Det gamle tag med store vinduespartier er nemlig blevet udskiftet, og der er tilføjet et smallere ovenlys, der begrænser sollyset og giver en mere stabil temperatur i svømmehallen.

Gæster fra Gladsaxe

Under renoveringen af East Kilbride Badet måtte svømmerne i den lokale klub, Triton, finde træningsmulighed i andre svømmehaller, så Ballerup og Gladsaxe Kommuner indgik en aftale om at skiftes til at give plads til hinandens svømmere.

Nu hvor Gladsaxes svømmehal står over for deres store renovering, er det derfor Ballerups tur til at hjælpe Gladsaxe-svømmerne.

»Det er en rigtig fin aftale, så nu er det tid til at gøre gengæld, mens deres svømmehal bliver renoveret. Så vi byder velkommen til gæsterne fra Gladsaxe Svømmehal, der vil komme mere hyppigt i vores svømmehal det næste halve års tid,« siger Ketil Tornhøj Christensen, der er chef for Ballerup Idrætsby.

7 kommentarer om “Svømmehallen åbner igen”

  1. O.Jensen siger:

    Måske Ketil Tornhøj kunne arbejde for at få lavet de håbløse åbningstider om
    så almindelige arbejdende borgere kunne få sig en dukkert efter arbejde .

  2. Jeannette siger:

    Åbningstider hvor skatteyderne vil få glæde af svømmehallen, tjaaa måske i det næste århundred

  3. Carl Lund siger:

    Med respekt for vores sportsfolk, kunne man godt åbne svømmehalen for de morgenfriske, der stadig er på arbejdsmarkedet, vi kunne få morgenbad, afslapning i det varme vand og ikke mindst samværet med de andre, det betyder mere end man tror, men nu skal vi (som er på arbejdsmarkedet) vente i 6 måneder mere, det er ikke tilfredsstillende.

  4. O.Jensen siger:

    Morgen friske ?
    Badet er åbent om morgen for de morgenfriske Fra KL 7.00 .. ?
    Det er om aftenen der er lukket for det aftenfriske .
    Fatter ikke umiddelbart dit argument Carl Lund .

    1. Carl Lund siger:

      Svar til O. Jensen
      Før åbnede svømmehalen kl. 6:30, der mødte jeg, så kan jeg nå en svømmetur, inden jeg skal på arbejde, 6:30 mener jeg er morgenfrisk.

  5. O.Jensen siger:

    Jeg kan kun være enig med dig i at åbningstideren er blevet tæt baberet ned .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *