Medaljeregn til Måløvspillerne
Måløv-badminton-copy-1.jpg
16 spillere fra Måløv Badminton Club tog medaljer med hjem fra stævnet i Vejle. Foto: Privatfoto
Badminton I den sidste weekend af efterårsferien var ungdomsspillerne fra Måløv Badminton Club (MBC) traditionen tro på den årlige klubtur til Lands Badminton Stævne i Vejle.

I år deltog 32 børn, i alderen fra 9 til 16 år, og udover en masse hygge og socialt samvær, blev der selvfølgelig spillet en masse spændende og flotte badmintonkampe.

Og der var stor succes til Måløvspillerne – 16 spillere fik medaljer med hjem og i alt fik MBC otte førstepladser, to andenpladser og fem tredjepladser. Et rigtig flot resultat, så på trods af træthed og ømme kroppe efter tre dage med masser af badminton, var stemningen høj på vej hjem i bussen søndag aften

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *