Nyt yogastudio i Ballerup
Nina-Stork-Yoga1-copy.jpg
Jordemoder Nina Stork har solgt sine to fertilitetsklinikker og har nu i stedet åbnet yogastudio i Ballerup. Foto: privatfoto
Velvære En drøm er gået i opfyldelse for jordemoder Nina Stork, der tidligere stod i spidsen for fertilitetsklinikkerne StorkKlinik og Stork IVF Klinik i København.

De to klinikker er nu solgt efter 17 år med Nina Stork ved roret. Og i stedet har hun åbnet yogastudio på Solbrinken 34 i Ballerup.

»Jeg valgte af sælge fordi jeg til sidst kunne se mig selv sidde med skuldrene op om ørene og snuden ind i en skærm. Jeg skulle prøve noget nyt,« fortæller hun.

Nu nyder hun den daglige kontakt med deltagerne på yogaholdene og den mere rolige hverdag i hendes nyåbnede studio ’Yoga på Solbrinken’.

»Jeg er uddannet i forskellige former for yoga, og blander det bedste fra både rolige og mere dynamiske stilarter. Det vil sige vi får både sved på overlæben med nogle hurtigere yogaserier, vi bevæger os til musik og arbejder også lidt dybere med rolige og afspændende øvelser,« fortæller Nina og tilføjer:

»Du behøver ikke at være hverken smidig, slank, fit eller ung for at gå til yoga. Hvis du har lyst til at bruge 1,5 time på at mærke dig selv og din krop er du velkommen.«

Ud over Ninas yogaundervisning på Solbrinken arrangerer hun også retreats med yoga og faste på Bornholm.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *