Fremragende junior-DM for Triton
Triton-svømmestævne-copy.jpg
Det blev både til medaljer og kvalificering til nordiske mesterskaber for Tritons juniorsvømmere. Foto: Privatfoto
Svømning Tritons juniorsvømmere har været i Århus for at svømme med i de danske juniormesterskaber på kortbane, og det blev et meget succesrigt DM for de 17 svømmere.

Der kom både medaljer, internationale kravtider, finalepladser og en masse personlige rekorder med hjem i bagagen.

Førstedagen af mesterskabet sluttede med en nervepirrende 4×100 medley-herreholdkap, hvor Mads Raaby Jensen, Mikkel S. Hansen, Kasper Bonnichsen og Niels Paulli Sparholt kæmpede hele løbet og til sidst kunne stå på medaljeskamlen med bronzemedaljer om halsen.

Pige-holdkappen havde således noget at leve op til, da de søndag aften skulle afslutte stævnet med deres 4×100 medley, og det lykkedes for Liva Palmund, Frederikke Echardt, Laura Janner og Julie Darlem Brandt, som også fik svømmet sig til bronzemedaljer.

Triton tog også fire individuelle medaljer med hjem. Frederikke Echardt fik bronze i 200 m. bryst og Liva Palmund fik medaljer i både 50, 100 og 200 m. ryg. Begge svømmede sig desuden også under kravtiden til de nordiske mesterskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *