Svar til skolebestyrelsen på Skovlunde Skole
debat Svar til Rene Jensen, formand for skolebestyrelsen, Skovlunde Skole.

Ja! Jeg vil gerne arbejde for en samlet udskoling i Skovlunde, så vi får skabt et bedre skoletilbud, hvor læringsmiljøer, fælleskaber og sammenholdet igen kommer i centrum. Det ville styrke både læringen og trivslen blandt børn og voksne.

De linieforløb der er iværksat er gode, og i budget 2018 er der også afsat flere penge til at styrke uddannelsesvejledningen, så vi sikrer, at flere af eleverne får mere støtte og vejledning til at vælge ungdomsudannelse. Det er godt for fremtiden.

Skolestrukturen i Ballerup skal evalueres i 2018, og de 25 mandater, der skal evaluere skolestrukturen, vil få mulighed for at ændre på rammerne.

Jeg ønsker, at man finder frem til de ændringer, der er nødvendige, så de enkelte distriktsskolers ønske om lokal selvbestemmelse bliver imødekommet.

Jeg mener, at de bedste løsninger for vores skoler i Ballerup findes med lokale justeringer og mere dialog, hvor ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse og elever bliver hørt, set og anerkendt. Det skaber gensidig tillid, motivation og øger trivslen blandt os mennesker – og det skal vi have mere af, fordi vi med disse tiltag imødekommer vores egen vision om at skabe ”Skole med vilje”. Det er fremtiden.

4 kommentarer om “Svar til skolebestyrelsen på Skovlunde Skole”

  1. Martin Edens siger:

    Anja,
    tak for ovennævnte. Formoder at du ikke begrænser dit ønske om øget samarbejde og decentraliseret beslutningskompetence til kun at dække Skovlunde skole, men også de andre skoler i kommunen ?
    /Martin

    1. Anja Holtze siger:

      Ja, jeg mener het klart at der skal være mere plads til selvbestemmelse på de enkelte skoler i Ballerup, så de enkelte distriksskoleleder sammen med ledelse, medarbejder, elevråd og skolebestyrelse får friere rammer at arbejde ud fra.
      Er selv på en skole i Herlev der hedder Kildegårdskolen og her har vi medarbejdere fået mere selvbestemmelse og det har betydet bl.a. at vores sygefraværd er faldet markant siden ny ledelse er kommet til. Og det gavner alle kan man roligt sige.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Det er da godt, at der findes A-kandidater, der ser fordumsfrit på tingene med friske øjne.

    Så er det interessante jo, hvordan ideer modtaget i A-gruppen. Det er jo afgørende, hvordan den samlede A-gruppe stiller sig ift. at få flyttet noget på tingene.

    1. Anja Holtze siger:

      Det har du helt ret i Karsten, og derfor håber jeg at komme med på A- holdet, så jeg kan være med til at sætte retningen fremadrettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *