Fokus på veteraner
debat Der er mange ting og indsatser i Budget 2018, som jeg er stolt af og som fortjener ekstra opmærksomhed – også her i Ballerup Bladet.

Den 5. september er vores danske flagdag, som vi alle markerer. Det er en dag hvor vi hylder veteranerne i vores land. Det gør vi også her i Ballerup kommune på Rådhuset, og det er en meget respektfuld, dejlig og vigtig oplevelse for rigtig mange mennesker.

De fleste veteraner kommer tilbage efter udsending til en ganske almindelig hverdag, med familie og job. De klarer livet og hverdagen som alle andre.

Men der er en mindre gruppe veteraner, der kommer tilbage til Danmark og Ballerup kommune med ar på krop og sjæl. Dem skal vi gøre noget ganske særligt for, og derfor har jeg sammen med min kollega Per Mortensen forslået, at vi i Budget 2018 afsætter et beløb. Pengene skal bruges til, at ansætte en veterankoordinator og udarbejde en særlig veteranpolitik, hvor vi sikre at vores veteraner, får den rigtige hjælp og støtte – i den rigtige rækkefølge og når de er parate til det.

Vi har besluttet at vores veterankoordinatorfunktion skal høre under socialområdet, der skal sikre, at veteraner og deres pårørende i kommunen får relevante råd og vejledning om deres muligheder for hjælp og støtte. Derfor har vi afsat penge på budgettet til opgaven.

Denne indsats passer også godt ind med mange af vores øvrige indsatser – jeg kan blandt andet nævne vores kommende arbejde med pårørende og en vigtig pårørendepolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *