Et rigt liv for ældre
debat Jeg har været medlem af kommunalbestyrelsen i 28 år og har meget stor erfaring med at arbejde med ældreområdet.Og jeg har nu også alderen, der gør det ekstra interessant at arbejde med dette område.

Overskriften for SF´s politik på ældreområdet de næste 4fireår er ’For et rigt ældreliv’. Og jeg har tre lidt mere konkrete bud på, hvad det kunne betyde set med mine øjne.

For det første ønsker jeg aktiviteter for ældre, der henvender sig til alle. Der skal gøres en indsats for at de aktiviteter som kommunen tilbyder de ældre, får en sådan bredde at de inkluderer alle ældre, også ældre med en anden etnisk baggrund og ældre, der lever i ensomhed

For det andet ønsker jeg at ældre med behov for hjælp får mere indflydelse på deres eget liv. Også ældre skal selv kunne vælge hvad de har behov for og derfor brug for. Derfor skal klippekortsordningen bevares og udvides. Derfor ønsker jeg større valgmulighed, også når man har brug for udbragt færdig mad.

For det tredje ønsker jeg bedre muligheder for at ældre kan bruge deres erfaringer. Ældre har nemlig mange resurser. Derfor bør der være opmærksomhed på hvordan både ældre og andre borgere kan få glæde af denne fond af erfaringer

Det var tre bud på, hvordan vi kan gøre arbejdet for ældre bedre og rigere i de kommende fire år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *