Reformationen på egen krop
reformationsrollespil-6-copy.jpg
Elever fra 6. klasse på Måløvhøj Skole afdeling Måløv lærte om reformationen og hvilken forskel den har gjort for kirkegængerne. De deltog i rollespil med tre forskellige gudstjenester fra tre forskellige perioder for at få en bedre fornemmelse af forandringen. Foto: Foto: Kåre Gade, Helsingør Stift.
Historie læring. Hvordan oplevede borgere i Måløv og Ballerup reformationen for 500 år siden? Det har elever fra folkeskolerne i Ballerup Kommune prøvet på egen krop.

 En dag i 1617 er en ung bondepige faldet i søvn på kirkebænken i kvindesiden af Måløv Kirke. Pigens duftbuket, der skulle holde hende vågen under den hvide kyse, er ikke stærk nok, og præstens lange prædiken har ikke udsigt til at stoppe lige med det første.

Få meter derfra, lige under prædikestolen med den stortalende præst, står degnen iført sort kjole, flad hat med lapper om ørene og en lang pind. Imens præsten taler om en lignelse i Biblen, skridter degnen bestemt hen over kirkegulvet og prikker resolut bondepigen i siden med pinden.

Pigen giver hvin, taber duftbuketten og sætter sig ret op på kirkebænken. Præsten holder en pause i prædikenen, ruller med øjnene og ryster på hovedet inden han går videre i dagens tekst.

Fattede ingenting

Der går en rullende latter igennem kirken. Menigheden i dag er elever fra 6. klasse på Måløvhøj Skole afdeling Måløv. De små 75 elever er midt i den reformatoriske gudstjeneste, der giver dem et indtryk af, hvordan det var at gå i kirke for 400 år siden – 100 år efter Martin Luther slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg, og for altid forandrede Europa.

Forinden har de oplevet en gudstjeneste, som den nogenlunde kunne have set ud i samme kirke den dag, da Luther slog sine teser op: En stående menighed der overhører en latinsk oplæsning fra Mattæus Evangeliet, opdelt i kvinder og mænd, rige og fattige, som må betale lidt ekstra til kirken, når en nonne går rundt med klingpungen.

»Jeg fattede ingenting,« siger en dreng på vejen ud, mens en anden spørger om det virkelig var latin der blev talt.
»Ja det var det,« svarer Jens Elbrønd, der er en del af holdet bag forløbet og lærer på Skovvejens Skole afdeling Øst.

»Det har ikke været rigtig sjovt at gå i kirke, når gudstjenesten var lang, kirken kold og sproget uforståeligt for almindelige mennesker,« tilføjer han.

Læring gennem oplevelse

Det er en mellemting mellem et teaterstykke og et rollespil som eleverne er en del af. Oplevelsen er rammen om eleverne læring: Når det er levende, involverende og sjovt, så er det også nemmere at huske og kæde sammen med det, som der arbejdes med hjemme i klasselokalet.

Således klædes 25 af eleverne ud med hatte, kyser, hovedug, smykker og kapper der gør, at de repræsenterer forskellige samfundslag: Adel, storbønder, fæstebønder og fattige. Og eleverne opdager hurtigt, at nogen har flere privilegier end andre, da de rigeste følges ind i kirken af degnen og de fattigste smides bort fra de forreste rækker.

Den tredje gudstjeneste er fra 2017, hvor salmerne er blevet mere hverdagsnære og menigheden kan sætte sig i kirken, som det passer dem. Præsten prædiker også mindre formelt, går ned til eleverne og giver dem mulighed for at komme med input undervejs.

Uden for kirken fortæller eleverne, at de tydeligt kunne mærke forskel på de tre gudstjenester.
»Der var ikke sange ved den første,« bemærker en pige, mens flere har bidt mærke i at det er mindre formelt i 2017.

Drenge og piger har fået lige ret i kirken, ligesom der ikke er forskel på rig og fattig. Og afslutningsvis bemærker en elev, at det blev nemmere at forstå, hvad der blev sagt i de to sidste gudstjenester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *