Sheriffen forlader bygningen
tom_nielsen_9.jpg
Efter 35 år i kommunalpolitik er det slut for Tom Nielsen efter næste kommunalvalg. Men selvom det bliver tomt, så kommer han ikke til at kede sig, understreger han. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Tilbageblik Efter 35 år i lokalpolitik forlader Tom Nielsen kommunalbestyrelsen, som en af de længst siddende i kommunens historie. Nu skal otiummet bruges til bridge, cykling og samvær med familien.

Det kræver noget for en gammel politisk cirkushest at forlade indflydelsen, overblikket og kammeratskabet efter 35 år i lokalpolitik. Det kommer det også til for Tom Nielsen, som efter så mange år i Ballerup Kommunalbestyrelse nu forlader salen ved årsskiftet. Tidligere på året forlod han jobbet som politibetjent ved Københavns Vestegns Politi og det er tydeligt, at Tom Nielsen i dag er en mere afslappet mand. Han tager i hvert fald imod i privaten i Skovlunde med en særdeles afslappet og lidt tilbagelænet attitude. Et stort pres er lettet fra skuldrene af ’Sheriffen’ som Tom Nielsen er blevet kaldt i folkemunde i mange år.

Vi mødes for at få en snak om de mange år i politik og hvad en politisk cirkushest nu skal få tiden til at gå med efter så mange hektiske år. Han erkender, at der bliver et tomrum, men at tiden nu er inde.

»Der kommer et tidspunkt, hvor man må stoppe. Jeg synes egentlig stadig, det er spændende, men det er ikke så sjovt længere. Det tager rigtig meget tid og kræver rigtig meget, så derfor skal man også finde ud af at sige stop i tide,« siger Tom Nielsen, der især er ked af, at kommunerne i dag er så detailstyrede fra Christiansborg.

»Vi har anlægsloft og servicerammer og en masse regler og økonomiske rammer, vi skal overholde. Jeg er godt klar over, at man selvfølgelig skal have en vis styring med den kommunale økonomi, fordi der er så stor forskel på kommunernes likviditet, men detailstyringen er blevet meget massiv. Det kommunale selvstyre er presset, så det giver mindre råderum til de lokale politikere,« siger Tom Nielsen.

Øl og cigarer

Han kom ind i kommunalbestyrelsen i 1982 i en helt anden politisk tid, hvor der var højt til loftet. Der var en helt anden kultur. Nogen vil måske sige, at det var sjovere og mindre puritansk end i dag, hvor der er så mange etiske hensyn, der skal tages. For en bramfri mand som Tom Nielsen, kan man forestille sig, at det har været sjovt.

»Da jeg blev valgt ind, sagde jeg, at jeg højst skulle være i politik i otte år. Så var det nok. Jeg kan huske, at der var nogle rigtig festlige typer, som sagde tingene ligeud, og når der var møder, så var der øl på bordet og fadet med cigarer gik rundt. Det var da rigtig sjovt og noget helt andet end i dag. Men Ove E. Dalsgaard, der jo var borgmester på det tidspunkt, fik relativt hurtigt stoppet det med øl og cigarer og jeg må sige, at det savner jeg ikke. Det duer ikke rigtig til seriøst arbejde. Men jeg blev altså også hængende, for der var hele tiden noget, man lige skulle gøre færdigt og indflydelsen er da god at have. Det er jo derfor man går ind i politik. For at sætte sit præg og få indflydelse, så det kan man da godt blive lidt afhængig af,« siger Tom Nielsen.

Brændte for kulturen

Egentlig havde han slet ikke lyst til at gå ind i politik. Han var formand for den socialdemokratiske vælgerforening i Måløv som ung og blev spurgt, om han ville stille op. Men han sagde nej tak. Et moderat psykisk pres fra de ældre i foreningen gjorde til sidst udslaget og han blev valgt ind i 1982 og kom til at sidde i Teknik- og Miljøudvalget.

»Det var ikke mit ønskeområde, jeg brændte for kulturen og idrætten. Jeg mener jo, at kultur er vigtigt, selvom der er nogen som mener, at det kan man sagtens skære ned på. For mig handler kultur om identitet. Så da Dalsgaard ville have mere fokus på netop kunsten og kulturen, så kom jeg til at sidde som formand for det nye Kultur- og Fritidsudvalg i 1990, og så har jeg siddet der i syv perioder. Det har været det allerbedste ved det politiske arbejde. At kunne gøre så meget på et område, der har ligget mig nær altid,« siger Tom Nielsen.

Han husker også, at der var et tæt sammenhold tidligere i kommunalbestyrelsen. Uanset om man var politisk uenige, så havde man det sjovt. Det har også ændret sig, synes Tom.

»Vi har det ganske godt med hinanden, selvom vi er politisk uenige. Der er en god stemning generelt. Men hyggen er ikke den samme mere. Jeg tror, at de unge måske har en anden indstilling til samværet. Jeg har forsøgt at arrangere en fest for gruppen og kun halvdelen kom, deriblandt kun én af de nyvalgte. Så jeg blev enig med mig selv om, at det gad jeg ikke. Vi er nogle af de gamle som stadig ses privat, men den der festlighed er fortid. Jeg tror det handler om, at der er for lidt tid i dag,« siger Tom Nielsen, som i mange år har været tæt på Ove E. Dalsgaard og var både gruppeformand og ’kronprins’ i partiet. Men borgmester blev han aldrig. Det er han ikke bitter over, når man spørger ham i dag.

Nej til borgmesterkæden

»Jeg var kronprinsen og havde et tæt forhold til Dalsgaard, som jeg respekterer dybt. Det er den politiker, der har betydet mest for mig gennem årene. Da han så besluttede sig for at stoppe, spurgte han mig: ’Hvad så?’ Men jeg afviste at blive borgmester. Det var for sent. Hvis han var stoppet nogle år tidligere, så kunne det godt tænkes, at jeg havde sagt ja, men nu var der ikke så meget fremtid i det. Så det er mit eget valg. Og jeg har det fint med det. Jeg er ikke bitter over det, og det har intet at gøre med, at jeg nu stopper,« forsikrer Tom Nielsen, som også har stor respekt for nuværende borgmester Jesper Würtzen.

»Han er meget lyttende og samlende og jeg har stor respekt for ham. Da han ville sætte sit eget hold, var det fint med mig. Jeg fortalte ham, at han godt måtte sætte min viceborgmesterpost og gruppeformandspost i spil, bare jeg beholdt mit Kultur- og Fritidsudvalg. Han tog mig på ordet og det er helt fint,« siger Tom Nielsen som et stykke tid har droslet lidt ned for de politiske engagementer. Der skal være tid til andre ting, selvom interessen stadig er vakt.

Et tomrum

Det bliver tomt efter politik. Det erkender han. Da han stoppede sit arbejde i politiet i marts måned i år, et års tid før oprindeligt planlagt, var det ikke noget, han rigtig savnede. Hans job var der ikke mere og forholdene var efterhånden ikke tålelige for ham. Men når det er slut i politik, er det noget andet.

»Der kommer et tomrum, når jeg forlader politik. Det kan jeg godt mærke. Jeg har nydt samarbejdet med kollegerne og medarbejderne på rådhuset. Jeg kommer jo rendende ofte. Det har jeg altid gjort. Selvfølgelig orienterer jeg direktøren om, hvad der foregår, sådan skal det være. Men jeg har været vant til at man som folkevalgt selv kunne ordne mange ting med medarbejderne, fordi der i mange år ikke var en reel chef på mit område. Det er der kommet nu og det er ok. Men det samarbejde vil jeg da savne. Jeg har stadig også et par ting som jeg vil passe, og mon ikke jeg vil dukke op til et kommunalbestyrelsesmøde indimellem. Men jeg kommer altså ikke til at kede mig,« siger Tom Nielsen, som vil satse på at cykle mere med drengene på landevejene, tabe 10-20 kilo, så han kan følge med derude på landevejen, spille bridge og så i øvrigt bruge mere tid på familien.

»Min hustru Lene går på pension om halvandet år og så vil vi gerne udforske landet. Køre ture i Danmark og Nordtyskland og tage os den tid, som vi ikke rigtig har haft før. Men indtil da, så passer jeg også huset lidt, gør lidt rent og laver noget mad. Så det bliver faktisk meget rart at kunne bruge tiden med familien,« siger Tom Nielsen, som i øvrigt også har kunnet snakke politik med Lene i en årrække.

Hun sad nemlig i kommunalbestyrelsen i 16 år og stoppede for otte år siden. Dermed har hun også haft en forståelse for, at et job som fritidspolitiker er tidskrævende.

Sat et aftryk

Det er ved at være oppe over. Mange år i lokalpolitik er ved at være slut for Tom Nielsen, men heldigvis er der en række ting, som han kan se tilbage på med stolthed.

»Jeg synes faktisk, at jeg har gjort en forskel og har sat mit præg på en række ting. Det jeg er mest stolt af er etableringen af Ballerup Ungdomsråd. Så er jeg også stolt af, at jeg fik fritids- og ungdomsklubberne samt byggelegepladserne ind under Kultur- og Fritidsudvalget. Desuden er de områder aldrig blevet ramt af besparelser, selvom der har været store besparelser på stort set alle områder i kommunen. Jeg har hver gang kæmpet hårdt imod, for jeg ser det som en kriminalitetsforebyggende indsats og det er lykkedes. Endelig er jeg også stolt af det arbejde, som vi har lavet i den forening, der blev startet under Københavns Amt, hvor vi fik sat gang i en række tiltag for unge handicappede. Det fortsatte, da amterne blev nedlagt og vi er stadig 14 tilknyttede kommuner, der får sat gang i en række idrætstilbud til unge handicappede. Tilbud som med stor sandsynlighed aldrig ville være kommet i gang ellers.

Det er ting, som jeg er stolt af og som viser, at det hårde arbejde har nyttet noget,« siger Tom Nielsen, som om kort tid lukker ned for sliddet og hænger hatten på knagen. Men mon ikke sheriffen trods alt vil sidde og holde lidt øje med ’sin’ by i baggrunden lidt endnu.

1 kommentar om “Sheriffen forlader bygningen”

  1. Tak til Tom for et godt samarbejde og gode debatter både i Kultur- og Fritidsudvalget og i Kommunalbestyrelsen.
    Vi har langt fra altid været enige, men vi har respekteret hinanden og har derfor kunnet gå lige til stregen – og nogle gange lidt over – i vores debatter, men det har altid været med et glimt i øjet. 🙂
    Jeg vil komme til at savne Tom i Kommunalbestyrelsen og ønsker ham held og lykke i det politiske otium. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *