Du kan regne med de konservative
Debat Valgkamp: Det ses tydeligt på diverse indlæg i Ballerup Bladet, at valgkampen er i fuld gang.

Derfor vil vi gerne understrege, at os kan du regne med. De holdninger vi har som konservative, og som kommer til udtryk i vores valgkamp, er ting som vi står inde for.

Du skal ikke regne med at vi ændrer synspunkt for at tækkes én eller anden gruppe af vælgere., for at gøre os lidt populære. Popularisme skal ikke styres vores politik, men udelukkende den konservative holdning til de forslag der måtte komme frem i byrådssalen.

Som eksempel kan jeg nævne skolereformen. Vi er ikke tilhænger af heldagsskole, men vi er tilhænger af at de elever som har det sværere end andre får lektiehjælp.

Vi er også tilhængere af en lavere skat. Det er imidlertid noget som vi må vente lidt længe på, så længe vi har den store gæld på over 0,5 mia. kr. Derfor er vi tilhængere af af et overskud skal bruges til at nedbringe denne gæld og spare de mange renter som er forbundet hermed.

Det har været praksis gennem flere årtier, at betale lidt af på gælden, men samtidig har man optaget nye lån. På den måde fortsætter det jo i det uendelige. Det er ikke konservativ politik.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *