Skolestien i Måløv er blevet mere sikker
skolesti.jpg
Den renoverede skolesti i Måløv er blevet bredere og lysere. Grøften til venstre opsamler alt regnvand, så det bliver ledt væk fra stien og man undgår for meget ’sok’, når det regner. Foto: Privatfoto
Forskønnelse Det er blevet lidt tryggere at gå på skolestien i Måløv, der er blevet renoveret.

Tidligere på året satte Ballerup Kommune gang i en renovering af skolestien i Måløv, der forbinder Måløv Hovedgade med Måløvhøj Skoles afdeling Måløv. Mange havde påpeget, at stien var smal, mørk og utryg og derfor satte man en forskønnelse i gang.

Nu er den færdig og stien er blevet markant lysere. Den er nu blevet inddelt i en cykel- og gangsti og hegnet mellem stien og træerne er flyttet. Samtidig er den tætte beplantning under træerne blevet fjernet og der er nu frit udsyn mellem stien og boldbanerne.

Der er desuden blevet sat et nyt boldhegn op med flere direkte indgange fra stien, så den opleves bredere og dertil er der kommet flere lygtepæle, så stien ganske enkelt er blevet mere oplyst.

Den nye sti er blevet belagt med småsten, der i begyndelsen godt kan være lidt løse. Derfor opfordres alle til at komme ud på stien og trampe lidt på gruset, så det hurtigst muligt bliver ’gået på plads’.

Til foråret vil området så blive finjusteret og der vil blive sået græs under træerne.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *