Beboerhus nomineret til pris
Beboerhus-copy.jpg
Beboerhuset i Malmparken, der også rummer et supermarked i stueplan er blevet nomineret til en boligpris, som uddeles næste weekend. Foto: Privatfoto
Anerkendelse Baldersbos beboerhus ved Malmparken er blevet indstillet til en boligpris.

Prisen bliver uddelt på Almene Boligdage den 17. november i kategorien ’nybyggeri’. Prisen gives til gode løsninger og værdiskabende aktiviteter i boligorganisationer over hele landet.

Huset er indstillet af Baldesbos direktør Søren B. Christiansen for at give beboerne nogle fællesfaciliteter, som har manglet i de sidste år og i løbet af det først år har haft mere end 10.000 gæster. Huset blev indviet i forsommeren 2016 og rummer desuden en Lidl-butik i stueetagen.

»Det er et flot hus med helt unikke beboerfaciliteter, som løfter byen, kulturen, fællesskabet og indkøbsmulighederne. Alt er gået op i en højere enhed og det beviser, at det kan lade sig gøre at tænke stort, når man gør det sammen med en visionær udvikler,« skriver Søren B. Christiansen i sin indstilling.

Udvikleren Innovater er også stolt over nomineringen og udtrykker stolthed over at være en del af projektet fra begyndelsen og at skabe en sammenhæng mellem ønskerne fra Lidl og beboerne i området.

Almene fagpriser uddeles på boligdagene den 17. og 18. november.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *