Pullerter på vej
Debat Kære Christian. Zigzag-kurs nej da - og det ved du jo udmærket, fordi du selv sidder i udvalget som behandler sagen om pullerter i gågaden.

Du ved også, at ingen er mere utålmodig end mig. Jeg så gerne pullerterne i gaden i morgen. Jeg er rigtig ærgerlig over, at administrationen ikke har været klar med løsningen nu, der er nemlig brug for handling. Så jeg er egentlig enig med dig i, at det går for langsomt. Noget sker der jo allerede, de faste forhindringer af granit er ved at blive sat op.

Eneste ting i dit læserbrev jeg er ked af er, at du sår tvivl om, at jeg vil have en hurtig løsning på problemet med kørsel i gågaden. Det vil jeg meget gerne og det ved du.

Jeg har nu bedt forvaltningen om en plan og et tidsperspektiv på pullerter i gågaden. Vi ved jo allerede at arbejdet skal koordineres med forsyningen som jo også arbejder i gaden.

1 kommentar om “Pullerter på vej”

  1. Ove Ginness siger:

    Så skal de uskyldige læsere igen belemres med udvalgsformandens intetsigende ord, der som tidligere bekræfter, at hun ikke har styr på sit resortområde – nu er det så administrationen (det store uansvarlige, mangehovede uhyre!), der er den skyldige i, at der ikke sker en pind. Så få dog orden i dit embedsværk, formand!
    Gudfaderbevares for en gang ævl og ansvarsfralæggelse.

    Det mest tåbelige i den aktuelle debat er dog, at to politikere nu får spalteplads til at genere hinanden. Så stop nu det utålelige fnidder, jer to indbyrdes – det handler slet ikke om jer og hvem af jer, der er mest fjollet! Det skal vælgerne nok bedømme i dag.
    Det handler om, at de chikanerede beboere og gående i Centrumgaden efterhånden er godt trætte af, at der reelt ikke er sket noget effektivt for at eliminere deres problemer. Baderingene ligger stadigvæk grimme og unyttige hen, medens blomsterkummerne forlængst er fjernet, så der nu igen er god plads til (ulovlig) parkering og gennemkørsel.
    Ikke mere varm luft, tak, vi er ved at blive kvalt i (tomme) ord, og nu begynder selvfedmen sandelig også at brede sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *