Det er for ringe, Føtex…
Debat Mandag den 13. november klokken cirka 16, befinder vi os igen - igen i meterlange kassekøer i Føtex, - allernådigst holder man to kasser plus selvscannerområdet åbent, og køerne vokser.

Jeg tror vi er oppe på 4 – 5 stykker, som beder om at få åbnet nogen flere kasser, og efter en rum tid sker der så noget.

En tredje kasse åbner, men dels er der ikke lys i nummeret over kassen, og dels er der ikke noget skilt som på afstand viser at den pågældende kasse kun tager dankort. For selv om den kvindelige medarbejder gør hvad hun kan, for stemmemæssigt, at gøre opmærksom på, at hun netop kun kan tage dankort, bliver nogen jo »fanget« i køen, når de ikke lige hører dette.

Enhver butik burde da vide, at netop på et sådan tidspunkt som klokken 16 kommer mange fra job,, ligesom der for manges vedkommende også skal hentes børn. Derfor er det da ikke rimeligt at stå i lange køer i Føtex, eller andre steder for den sags skyld.

Hvis man vil have kunder må man også tilrettelægge bemandingen og servicen efter især disse tidspunkter. Alt andet er i mine øjne en nedværdigende kundebehandling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *