Vand på stierne om Sømosen
debat Så blev jeg igen skældt ud af min svigerinde, der træner til en kvart maraton en gang i det nye år.

Hun kom brasende ind af døren iført pangfarvet træningstøj, tidsur, skridtmåler og iphone løbeprogram, og råbte; »hvad pokker er det for en sti, I har rundt om Sømosen? Jeg skal jo have svømmefødder på 2/3 dele af året, hvis jeg skal træne der, og hvorfor har du ikke gjort noget ved det?«

Jøh altså, bare fordi vi støder lige ud til stien, så er det jo ikke vores sti, så kom jeg ikke længere, hvilket er ganske normalt, når hun har det humør på, hvilket er flere gange om året, end der er uger.

»Hvad skal vi her i Herlev med et rekreativt område der kun kan benyttes i tørkeperioder? Jeg kan jo ikke en gang tage Nore, hendes barnebarn, med ned om fodre ænder, eller lege på den nye legeplads, uden hun skal have snorkel og dykkerbriller på?«

Hun løb i vrede ud på Grønsvinget med retning mod Hedelyngen og tog ikke en gang imod min nybryggede kaffe. Men da jeg havde tænkt over, hvad hun havde sagt, så har hun denne gang måske ret.

Borgere i Herlev og Ballerup kan faktisk kun benytte Sømosen få måneder om året grundet dårlig vedligeholdelse af den omkringliggende sti. Nord og syd er ofte store søer der, når frosten kommer, bliver til is der er meget farligt at gå på og cyklisterne har jeg da også hørt bande og svovle over stien.

Hvad kan Herlev og Ballerup gøre ved det, så min svigerinde ikke har det at brokke sig over?

2 kommentarer om “Vand på stierne om Sømosen”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Øh………. Kim Mertz.

    Du kunne f.eks. foreslå hende at løbe ude på motorvejen, således at hun ikke skræmmer fugle og andet der bor ved Sømosen.

    Ydermere vil Du så være fri for hendes brokkeri efter et par dages løb derude i overhalingsbanen.

  2. V .Jensen siger:

    God Ide
    Så kan vi ikke høre hendes skrigeri .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *