Åbningsfest i Meny i Ballerup
Meny-ballerup-åbningsfest-4-copy.jpg
Morten Caspersen har været butikschef i Kiwi i Centrumgaden siden den åbnede i efteråret 2015. Han er fortsat ved roret i butikken, der nu er omdannet til en Meny i stedet. Foto: Alan Klestrup
forretningsnyt Kiwi er blevet til Meny i Centrumgaden i Ballerup og det blev fejret med både flag, rød løber og snoreklip torsdag morgen.

Torsdag den 23. november klokken 8.00 slog den nye Meny i Centrumgaden i Ballerup dørene op efter lang tids ombygning.

I foråret meddelte dagligvarekoncernen Dagrofa, at de ville lukke alle Kiwi-butikker i Danmark, fordi de ikke tjente nok penge. Kiwi-butikken i Centrumgaden i Ballerup var kun halvandet år gammel, da meldingen om lukningen kom, men heldigvis besluttede Dagrofa at beholde butikken og blot lave den om til en Meny i stedet for.

I de sidste tre måneder har håndværkerne så været i gang i butikken, der har holdt åbent hele vejen igennem – trods byggerod, begrænset sortiment og somme tider øredøvende larm fra boremaskiner og andet godt.

Resultatet af de mange måneders arbejde er (igen) en helt nyindrettet og meget flot butik. Her er blandt andet blevet plads til et stort selvstændigt bageri, Farumhus, i hele første del af butikken ud mod Centrumgaden. Inde i butikken er der også kommet en stor slagterafdeling med delikatesse og varme retter.

Det er fortsat Morten Caspersen, der også var butikschef da den hed Kiwi, der står bag roret i butikken – og han havde rullet den røde løber ud torsdag morgen, hvor han selv klippede snoren og bød alle de morgenfriske kunder velkommen i den nye Meny-butik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *