Besøg fra en fjern, fjern galakse
starwars-copy.jpg
Mød de kendte figurer fra Star Wars på Ballerup Bibliotek lørdag den 16. december klokken 10.30. Foto: pr-foto
star wars I december måned tager Ballerup Bibliotek på alle tiders galaktiske eventyr i anledning af premieren på Star Wars VIII: The Last Jedi.

Hele måneden kan store og små fans af Star Wars gå på opdagelse i den store udstilling, der er blevet til med hjælp fra nogle af Danmarks vildeste Star Wars-samlere.

Lørdag den 16. december klokken 10.30 kan man møde Darth Vader og de andre kendte figurer fra Star Wars 501st Legion, når de invaderer biblioteket i fuldt udstyr. Her kan man få taget årets julefoto, deltage i konkurrencer eller skabe sit eget Star Wars merchandise i bibliotekets Makerspace.

Klokken 12.30 kan du man gå med Darth Vader & Co på tur fra biblioteket gennem byen med kurs mod Baltoppen Bio i anledning af særvisningen klokken 13 af The Last Jedi. Er man for lille til at se filmen, er man stadigvæk velkommen til at gå med i optoget.

Der er gratis adgang til Star Wars-aktiviteterne på biblioteket, men hvis man vil med i biffen og se filmen ’Star Wars VIII: The Last Jedi’ skal man købe billet via baltoppenbio1-2.dk.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *