Vind den nye Clausen-film
Aldrig_mere_i_morgen-foto-lars-hogsted_dan-copy.jpg
Bodil Jørgensen spiller englen, der kommer til kunstneren Thorvald, spillet af Erik Clausen, i filmen ’Aldrig Mere i Morgen’. Foto: Lars Høgsted
konkurrence Vi sætter i samarbejde med Nordisk Film tre eksemplarer af den nye Erik Clausen-film 'Aldrig Mere i Morgen' på højkant i årets sidste dvd-konkurrence.

Erik Clausen er tilbage med sin måske mest personlige film nogensinde ’Aldrig Mere i Morgen’. En film om livets store eksistentielle spørgsmål: Kan livets afslutning blive en ny begyndelse? Hvad sker der egentlig, når hjertet en dag holder op med at slå, og vi ikke er der mere? Hvordan vil vores nærmeste familie reagere, og hvordan påvirker det deres liv?

Det er nogle af de tanker der bliver virkelighed for filmens hovedperson, Thorvald Mors, spillet af Erik Clausen selv.
Den kendte og aldrende kunstner, Thorvald, mener, at han er både udødelig og uundværlig. Men da hans hjerte en dag holder op med at slå, er han ikke parat til at forlade denne verden. En engel (Bodil Jørgensen) giver ham en sidste chance for som usynlig og fri sjæl at gå rundt blandt sine efterladte.

Thorvald indser hurtigt, at de ikke reagerer helt som han forventer, og at hans død giver nye muligheder for både den vrede og uforsonlige søn Vincent (Nicolas Bro), den unge kone og hans bitre ekskone.

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film tre eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’Aldrig Mere i Morgen’ skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Erik Clausen fyldte rundt i år. Hvor gammel blev han?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til: vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er tirsdag den 2. januar klokken 9. Vinderne får direkte besked og skal efterfølgende selv afhente filmen på redaktionen i Ballerup.