»Der må være nogen, der kan pålægges ansvaret for denne skandale«
Debat Det er anden gang, rådgiverne svigter groft i forbindelse med renovering i Ellebo.

For cirka 25 år siden fik vi første gang renoveret facader, og arkitektfirmaets valg af facadebeklædning har som det tydeligt kan ses, været af meget ringe kvalitet, og kan åbenbart ikke klare det nordiske klima. Hurtigt dannedes der grøn skimmelsvamp, og afvaskning kan de åbenbart ikke tåle. Dette er en af årsagerne til, at der allerede nu igen må renoveres.

I den forbindelse har Ellebo været så ’’heldig’’ at vinde en nordisk arkitektkonkurrence, hvor formålet var at ændre kedeligt tresserboligbyggeri til nutidige og moderne bæredygtige boliger.

Denne ombygning er nu, som det kan ses i medierne, efter lang tids opstart, blevet stoppet på grund af nogle overraskende forhindringer i bygningerne.

Hvordan kan højt betalte rådgivere, der før opstart udførte diverse forundersøgelser, overse, hvad alle ældre bygningshåndværkere har erfaret, at disse gamle bygninger fra tresserne altid indeholder bygningsfejl eller materialer, der ikke kan godkendes i dag.

Der må være nogen, der kan pålægges ansvaret for denne skandale, der i flere år påfører beboerne mange gener og lidelser, med uden andet end stigende husleje til følge.

1 kommentar om “»Der må være nogen, der kan pålægges ansvaret for denne skandale«”

  1. Ole j siger:

    Evt uhyrlige husleje stigninger
    Pålagt lejerne for at få renoveringen betalt
    Kan ikke pålægges de beboere som er blevet genhuset eller har skrevet under på en boligafdelinger i ellebo
    Holder huslejen sig ikke inden for det oplyste
    Så må alle de berørte beboere i Ellebo
    Spørges igen og have mulighed for at få en ny bolig uden for ellebo men stadigvæk i Ballerup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *