Farvel til de små oaser
Debat Jo, vi har skam set det. Skamferingen, vil jeg kalde det, af den lille, grønne lund, med de japanske kirsebærtræer på skråningen ned mod landsbyens gadekær med det stille, blanke vand med ænder på. Sejlende frem og tilbage. For søen er vel knap en sø, snarere et lille stykke vandidyl, nøjagtig som den omkransende jord, hvor de skønne træer engang stod.

Jeg gætter på, at det samlede grønne areal vel knap rækker til en hel fodboldbane, men for os Skovlundeborgere var det heller ikke størrelsen, men glæden ved at spadsere under kronerne i »Kirsebærlunden« en forårsdag, hvor det hele stod i hvidt og lyserødt flor.

Det er historie nu, for som en borger skrev i denne anledning: selvfølgelig skal der bo mennesker i Skovlunde. Og det er jo også rigtigt.

Ja, og de samme mennesker har også brug for »grønne albuerum«, hvor man bare for en kort stund kan glædes ved naturens skiftende farver i de små, og få oaser, der efterhånden er tilbage i Skovlunde.

Så tænker jeg også på ænderne. Om foråret lå de i områdets knæhøje, grønne græs, blandt gule mælkebøtter, og lod som om de sov. Kun lettede de på det ene øje, når man gik tæt forbi.
Hvor skal de nu gå hen?

PS: må områdets kommende beboere blive glade for deres nye bolig, det har de grund til. De skal også være velkomne.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *