Gribende minutter på biblioteket
skªbnefortªllinger_4.jpg
På blot fem minutter fik tilhørerne et indblik i fortællernes livshistorier. Ærlige, gribende og barske beretninger fra det virkelige liv. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Personligt 11 mennesker, unge, midaldrende og ældre, fortalte skæbnehistorier fra eget liv. Almindelige menneskers historier om ikke at føle sig gode nok, om svigt og misbrug, utroskab og venskab - og om at komme videre.

Kan man på fem minutter få et indblik i et menneskes sorteste perioder og blive grebet af deres fortælling? Ja, lyder svaret, efter Ballerup Musikskole i onsdags inviterede indenfor til arrangementet ’Lydsporet’ – en aften med personlige fortællinger tilsat musik i caféen på Ballerup Bibliotek.

Her gik 11 vidt forskellige mennesker ind foran mikrofonen og indviede tilhørerne i skelsættende begivenheder og perioder i deres liv, der fik transformerende effekt på deres videre udvikling, mens en guitarist lagde lydsporet til deres fortælling.

»Vi har skabt det her for at vise og bevise, at kunst, poesi og musik ikke kun er for kunstnere, men for alle. Vi har inviteret 11 Ballerup-borgere til på fem minutter at fortælle om noget, som er vigtigt for dem,« lød det fra Amanda fra Ballerup Musikskole.

Vende vrangen ud

På blot fem minutter vendte de 11 hovedpersoner vrangen ud på sig selv og berettede om skam og skyld, om drømme og og om at rejse sig efter at have fået en lussing af livet.
20-årige Amanda fortalte i digtform, hvordan hun elskede skolen, karaktererne, målene, lektierne. Og hvordan hun pressede sig selv, så hun endte med at droppe ud af gymnasiet, blot fire måneder før, hun kunne have stået med huen på. Fordi presset blev for stort. Fra omgivelser, og fra hende selv. Hun beskrev længslen efter barndommens uskyld, »dengang en tebolle med chokolade fra Føtex kunne gøre en dårlig dag god« og »alt kunne heles med et plaster«.

Jævnaldrende Viktor overtog derefter mikrofon og gav sin historie om at blive »fucking bange«, da han besluttede sig for at springe fra universitetsstudierne og gå efter det frie og kreative liv. Stik imod fornuftens, forældrenes og samfundets stemme. Men historien endte godt, for det er lykkedes ham at skabe et liv med kunst, musik og oplevelser og leve af det.

»Det var et valg mellem uddannelse, penge og status eller at dø i skam,« forklarede han
»Livet skal leves som et stykke musik. Man spoler ikke hen til slutningen, ligesom man ikke læser slutningen i bog til at starte med. Vi er som besat af afslutninger,« lød det filosofisk fra den unge livskunstner.

I kontrast til den universitetsstuderendes identitetskrise stod hans 15-årige navnebror, der præsenterede sig som rapper.

»Jeg vil gerne fortælle om mit år i helvede. Jeg er godt opdraget, og har lært at tage kasketten af, når man skal spise,« startede den spinkle fyr sin historie om, hvordan en forelskelse og de forkerte kammerater blev startskuddet til et misbrug af først hash og lightergas og siden kokain og ecstasy, indtil hans forældre opdagede det og fik ham på afvænning.

»Nu har jeg været clean et år og hører positiv musik,« fortalte den unge rapper og mindede, inden hans fem minutter var gået, om følgende:

»Uanset hvem man møder på gaden, så ved man ikke, hvilken historie de har.«

Voksen-afdelingen

Men også de voksne voksne var repræsenteret. Hanne Ladegaard fortalte om det telefonopkald, der ændrede hendes verden. Nemlig da hun fandt ud af, at hendes mand var utro.

»Det var mit livs chok,« indledte hun sin historie om, hvordan hun og ægtemanden gennem mange og lange samtaler, parterapi og skilsmisse fandt hinanden på ny. Hun fortalte, hvordan vennerne forsvandt, om hvordan nag og had blev vendt til tilgivelse og et nyt liv, hvor parret bl.a. er blevet gift igen. Alt sammen processer, hun har beskrevet i bogen ’At overleve utroskab’.

Steen på 57 år fortalte om en barndom fyldt af vold, misbrug og ophold på børnehjem. Om at miste sin mor tidligt og flytte ind i Lundegården hos sin mormor, hendes søster og oldemor. Om det frie liv på landet, ungdomslivet i Ballerup med Reehs Baghus, og om at føle sig alene og forløse barndommens traumer gennem kropsterapi.

»Det hjalp at snakke, og musikken har også hjulpet mig rigtig meget. Livet er nogle gange mol, og andre gang dur,« sagde Steen, der er sadelmager, pædagog og uddannet på Rytmisk Konservatorium.

Barsk og rørende

Rørende var det også at høre Siggys historie om, hvordan han i folkeskolen blev mobbet for sin nørdede interesse for ’Star Wars’ og sin lille fletning, som han følte sig tvunget til at klippe af for at tilpasse sig fællesskabet.

Det manglende fællesskab var også udgangspunktet for Jacobs historie om at være ordblind. Han blev ikke spået nogen stor fremtid, og følte sig sat uden for fællesskabet på grund af specialundervisning. Men han kunne noget andet. Sætte sig mål og nå dem. Og efter at have trådt sine demokratiske barnesko i bl.a. elevrådet og Ungdomsrådet, blev han den 21. november valgt ind i kommunalbestyrelsen for Venstre.

Papa Branca fra ’Mere Monitor’ fortalte sin historie. Både forsiden og bagsiden af at få succes; at få en pladekontrakt som 16-årig med et amerikansk selskab og varme op for verdensbandet Bon Jovi. Om succesen, stofferne, damerne.

Men under overfladen ligger drømmen om det stille liv med hus på landet og børn. De børn der får de voksne, også Papa Branca, til at bevare jordforbindelsen, når succesen er ved at blæse dem til himmels.

Undervejs måtte Papa Branca stoppe og gnide øjnene. Det gjorde noget, ikke bare ved tilhørerne, men også hovedpersonerne selv, når de fortalte deres skæbnehistorier.

Eneste minus ved arrangementet var, at fortællerne var i overtal. Tilhørere var der ikke mange af. Formentlig fordi det er julegaveindkøbstid. Men forhåbentlig genudsender ’Lydsporet’, så mange flere får lejlighed til at overvære fortællinger fra det virkelige og til tider barske liv.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *