Løb om søen blev en succes
Søndersøløb.jpg
Rigtig mange havde fundet vej til BAK's søndersøløb. Foto: Privatfoto
løb Ballerup Atletik Klub blev efter mange års pause igen arrangør af et løb omkring Søndersø, denne gang afholdt 2.juledag klokken 10.

212 personer løb 5,5 kilometer, 11 kilometer eller gik 5,5 kilometer rundt omkring den smukke Søndersø.

Alle kunne nyde det dejlige løbevejr og blive parate til andre aktiviteter, som byder sig denne dag.
Arrangementet har status som et motionsarrangement primært som en oplevelse til den enkelte i samvær med andre løbere og motionister. Der var mange deltagere fra BAK i mange aldre, som gennemførte løbet. To af klubbens unge løbere, Caroline Rødgaard-Jensen og Rasmus Baltzersen kom i mål som nogle af de første på henholdsvis 22,39 minutter og 20,12 minutter

At klubbens atleter i kast også kan løbe, beviste hammerkasterne Rebecca Nielsen og Rasmus Jensen ved at løbe et fint løb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *