Kritik af genoptræning
Gitte-Theil_7.jpg
Gitte Theil Pedersen har været gennem flere operationer for kræft. For hende var nærheden til den genoptræningsstedet afgørende for, at hun kom afsted. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Genoptræning Siden 2015 har Ballerup Kommune samarbejdet med fem kommuner om den lovpligtige genoptræning af kræftpatienter, hvilket betyder, at patienter bliver sendt på tværs af kommunegrænserne for at blive genoptrænet. Håbløst, mener kræftpatient, der bakkes op af Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling.

Da Gitte Theil Pedersen i 2012 fik konstateret brystkræft, fik hun som en del af behandlingen tilbudt et genoptræningsforløb på et særligt kræfthold på den fysioterapeutiske klinik ved Ballerup Station. Det var overkommeligt, lå ikke langt fra hendes hjem, og blev et vigtigt led i at komme tilbage til livet.

»Jeg levede og åndede for det hold. Det bar mig igennem et rigtigt hårdt forløb, både fysisk og psykisk. Som kræftpatient ligger man meget i sengen eller på sofaen, og derfor er det så vigtigt at komme ud og træne at hensyn til humøret og fysikken. Mange får skulderskader efter at have ligget på operationsbordet, ligesom arvæv skal smidiggøres. Derudover handler træningen om at blive så stærk som muligt, for at kunne klare kemo-behandlingerne.

Og når man er i kemobehandling, og har det dårligt, kan det virke uoverskueligt at skulle tage til en anden kommune for at træne et par gange om ugen,« siger Gitte Theil Pedersen, der er kritisk over for, at Ballerup Kommune nu sender kræftpatienter til genoptræning i andre kommuner.

Genoptræning på tværs

Det har man gjort siden 2015, da Ballerup Kommune indgik et samarbejde med Furesø, Egedal, Herlev, Gladsaxe og Rødovre kommuner om at samle og målrette genoptræningen af kræftpatienter, så patienter med de samme kræftdiagnoser bliver sat sammen.

Argumentet er blandt andet at en brystkræftpatient har et andet behov end en patient med kræft i lungerne eller prostata. Men ordningen høster ikke stor applaus i Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling.

Ifølge formand, Heidi Lorentzen, er det et problem, at kræftpatienterne skal langt for at komme til genoptræning, fordi det vil betyde, at nogen slet ikke kommer af sted.

»I forvejen er der ikke mange patienter, der dukker op, når Sundhedshuset inviterer til møder om at leve med kræft, ligesom vi i Kræftens Bekæmpelse ikke ser mere end 15-20 mennesker, når vi hver 14. dag har cafémøde for kræftramte og deres pårørende på biblioteket. Med statistisk set 800 nye kræfttilfælde i Ballerup hvert år, burde der komme mange flere,« mener Heidi Lorentzen, der forestiller sig, at mange ikke benytter genoptræningstilbuddet, fordi det er uoverkommeligt.

»Det er afgørende, at kræftpatienter hurtigt bliver genoptrænet, så man kan forebygge senskader, som man kan få helt op til 12 år efter en operation. Og så er det vigtigt, indsatsen foregår i nærområdet. Det er helt håbløst at komme fra Ballerup til eksempelvis Rødovre eller Egedal med offentlig transport. Og da det ofte er ældre, der bliver ramt af kræft, er de i større udstrækning enlige og uden egen bil – samtidig med at man er syg og intet orker,« lyder det fra Heidi Lorentzen.

Positive tilbagemeldinger

Formand for Social-og Sundhedsudvalget, Lolan Ottesen er ikke bekendt med, at patienterne ikke dukker op til genoptræning på grund af afstande.

»Vi ved fra tidligere, at eksempelvis mænd med prostatakræft har tendens til at blive hjemme, hvis de skal træne sammen med kvinder. De skal helst træne på hold med andre mænd. Og tilbagemeldingerne har været positive, vi har ikke hørt folk beklage sig over afstandene. Nogle tænker ikke over, om de skal tage til Furesø for at genoptrænes eller til Herlev Hospital for at få behandling. Det vigtige er, at patienter kommer tidligt i gang med genoptræningen – og i et målrettet tilbud. Og det kan vi tilbyde, netop på grund af samarbejde med de øvrige kommuner,« siger Lolan Ottesen og tilføjer, at patienterne altid kan vente på et lokalt tilbud, der passer dem bedre, hvis afstanden er for stor.

Hun er imidlertid åben overfor at kigge på, hvordan man kan forbedre tilbuddet til kræftpatienterne i Ballerup.

I Gladsaxe Kommune har man eksempelvis en kræft-rådgiver, der kontakter alle borgere, som bliver udskrevet efter kræftbehandling for at sikre, patienterne får den rette hjælp. Om det er en model, der skal indføres i Ballerup, er Lolan Ottesen ikke afvisende over for.

Lige nu afventer man i kommunen et udspil fra Herlev Hospital, der er på trapperne med et nyt tiltag, der skal forbedre behandlingen af kræftpatienterne. Hvad det præcist indeholder er endnu uvist, men det indgår i de videre overvejelser i forhold til behandlingen af kræftpatienter, oplyser Ottesen.

 

 

»Genoptræningen bar mig igennem«

51-årige Gitte Theil Pedersen har været gennem flere kræftoperationer og ved, hvor vigtigt den efterfølgende genoptræning er. Og at det foregår tæt på hjemmet.

Det er ikke til at se, at Gitte Theil Pedersen har været gennem tre store operationer, været tæt på at dø at leverkræft, dernæst af den allergiske reaktion, kemobehandlingen gav hende, og netop fået fjernet begge bryster for at forebygge kræft. Hun står i døren og tager imod i sin klinik, Center for Massage og Udvikling i centrum af Ballerup.

Det er her, hun med egne ord tager imod folk med ’hjerte og sjæl’ for gennem samtale, massage og meditation at give dem lindring, når stress, alvorlig sygdom og personlig kriser har taget sit indtog i krop og sjæl. Noget Gitte Theil Pedersen alt for godt kender til.

Hun var tilsyneladende en rask og aktiv kvinde midt i 40’erne, da hun en dag under leg, opdager en knude i sit bryst og går til lægen.

Hjertestarter ved sin side

Sundhedssystemet virker. Der går to uger, fra Gitte Theil Pedersen mærker knuden, til hun ligger på operationsbordet. Derefter skal hun have stråler og kemo. Men hun tåler ikke kemobehandlingen, som udløser en allergisk reaktion, og hun er tæt på at dø.

»Jeg var i chok. Min krop var i chok. De stod klar med hjertestarteren, hver gang jeg fik kemo,« fortæller Gitte Theil Pedersen om oplevelserne, der har gjort hende afklaret med døden.

Forløbet var opslidende, fysisk som psykisk, men det, der holdt hende oppe, var genoptræningen på et hold for kræftramte hos fysioterapeuterne ved Ballerup Station.

»Det bar mig igennem. Det var ugens lyspunkt. Mange kræftpatienter ligger meget i sengen eller på sofaen, derfor er genoptræningen et vigtigt element i hverdagen. Her møder man andre, der er syge. Man ved ikke nødvendigvis, hvad de fejler. Det var også ligegyldigt. Det eneste, der betød noget for mig, var, at det var kvinder, at vi kunne lukke dørene og smide parykkerne, uden nogen kiggede skævt til os, at vi kunne grine sammen, selv om vi have det dårligt og havde kvalme af kemoen. Det er så vigtigt at få løftet humøret, og instruktøren var bare så god til at højne stemningen,« fortæller Gitte Theil Pedersen om genoptræningen, som er et vigtig led i behandlingen for kræftpatienter.

»Vi har båret hinanden igennem på det hold. Jeg ses stadig med en af kvinderne. Vi mødes og drikker kaffe, taler kun meget lidt om kræft, og deler så feriebilleder og andre positive ting fra vores liv,« fortæller Gitte Theil Pedersen om det holdepunkt, træningsholdet blev for hende i en meget svær periode af hendes liv.

Kræften vender tilbage

I 2016 får Gitte Theil Pedersen kræft igen – i æggestokkene. Hun må atter på operationsbordet. Det viser sig, kræften har bredt sig til leveren, og den skal væk, før lægerne vil operere yderligere. Fire gange kemo-behandlinger får kål på leverkræften, hvorefter Gitte Theil Pedersen bliver opereret. Æggestokke, livmoder, milt og det såkaldte fedtforklæde bliver fjernet.

En stor operation, og bagefter får hun ikke tilbudt genoptræning, og betaler derfor af egen lomme for at komme til en fysioterapeut, der kan hjælpe hende oven på igen.

»Jeg ved ikke, hvad der skete, og hvorfor jeg ikke fik tilbudt genoptræning, men jeg valgte selv at betale det, og gik igen hos en lokal fysioterapeut,« fortæller Gitte Theil Pedersen, der er kommet så meget på fode igen, at hun kan passe et flexjob.

Gitte Theil Pedersen har siden fået konstateret en gen-mutation, der betyder, at hun har 60-70 procent risiko for igen at få brystkræft, hvorfor hun for fem uger siden fik fjernet begge bryster.
I den forbindelse har hun modtaget et tilbud om at få genoptræning efter operationen. Men det foregår på en klinik i Rødovre, langt fra stationen, hvilket har fået Gitte Theil Pedersen til at lufte sin kritik af den genoptræning hun, fra egen krop, ved er så vigtig.

»I dag er jeg rask og frisk. Heldigvis. Jeg er et ressourcestærkt menneske, men tænker på alle dem, der ikke er det.

Kan det virkelig være rigtigt, at Ballerups borgere skal tage helt til Rødovre? Når man er blevet opereret og får kemo og bare har det dårligt, er det uoverskueligt at skulle tage langt for at træne,« lyder hendes vurdering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *