Studenterhuen kan have mange farver
baltorp-gym-copy.jpg
Nuværende elever på handelsgymnasiet Baltorp Gymnasium i Ballerup står klar til at tage imod alle interesserede unge og deres forældre ved åbent hus-arrangementet onsdag den 17. januar. Foto: Arkivfoto
uddannelse Handelsgymnasiet Baltorp Gymnasium i Ballerupholder introaften onsdag den 17. januar.

Til marts skal landets unge vælge ungdomsuddannelse, og mange unge vælger en gymnasieuddannelse. Der er dog flere muligheder, når man vil i gymnasiet, for de unge kan både vælge det almene gymnasium (stx), det tekniske gymnasium (htx) og handelsgymnasiet (hhx).

Det almene gymnasium er nok det mest kendte, og der ligger da også klart flest almene gymnasier rundt omkring i landet. Men på det lokale Baltorp Gymnasium, der er et handelsgymnasium, håber rektor Dorthe Heide, at de unge og deres forældre husker at orientere sig om alle tre gymnasieuddannelser, før det endelige valg træffes.

»Det er vigtigt, at de unge finder den rette hylde i forhold til deres interesser og faglige styrker, og det gælder også, når de skal vælge gymnasium. Når man tager en hhx, får man nogle helt nye fag. Det er fag som afsætning, der handler om markedsføring og branding, international økonomi, der er et samfundsfag på et globalt plan og innovation, hvor eleverne lærer at starte en virksomhed op og udvikle nye produkter. Det og meget mere kan de unge og deres forældre høre mere om, når vi holder infoaften,« siger Dorthe Heide, der håber på mange besøgene onsdag den 17. januar, når gymnasiet på Baltorpvej 20A åbner dørene klokken 19.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *