Radon eller hyggefyring?
debat Desværre ligger vor kommune i et område, hvor der er særdeles meget radon i undergrunden – vi bor faktisk i næsthøjeste risikoklasse.

Hvis man har støbte gulve i jordplan, er det vanskeligt at radonsikre vore huse, men man bør under alle omstændigheder udlufte grundigt, en 4-5 gange dagligt med gennemtræk.

Nogle er så heldige at have automatisk ventilation, andre må huske at lukke vinduerne op for at få frisk luft ind i stuerne. Men hvad hjælper det, hvis man i stedet for frisk luft fylder huset med naboers giftige brændeovnsrøg, der er ligeså farligt at indånde som radon?

Skal hyggefyring gå ud over vores livskvalitet?

Hvorfor laver man ikke begrænsninger for denne plage? I den nye bydel Vinge ved Frederikssund er brændefyring totalt forbudt, og i Malmø er brændefyring i parcelhuskvartererne stærkt tidsbegrænset. Hvorfor ikke her?



8 kommentarer om “Radon eller hyggefyring?”

  1. Kai Withøft siger:

    INGEN GRUND TIL PANIK.

    En læser, som ikke bryder sig om brændefyring, hævder at Ballerup ligger i næsthøjeste risikoklasse hvad angår radon i undergrunden.
    Det passer heldigvis ikke.
    Ifølge Sundhedsstyrelsen ligger Ballerup komfortabelt i risikoklasse 3, så der er nok ikke nogen fornuft i at bruge det som argument for at begrænse brændefyring her i kommunen.

    1. Finn Eriksson siger:

      Ikke korrekt, har lige slået efter. På Sundhedsstyrelsens “Radonguiden” står tydeligvis anført, at Ballerup ligger i næsthøjeste risikoklasse.

  2. Thomas Kruse siger:

    Eriksson er tydeligvis medlem af Det Økologiske Råd, der fører kampagne mod brændeovne forklædt som læserbreve. Trods det fine navn er det blot en lille forsamling af livsforskrækkede mænd, der tror de dør hvis de åbner vinduet. Eriksson bruger gerne termer som “det skønnes” og “man formoder” og som nu med Radon overdriver alle farer. Han skrev tidligere, at man i Paris har forbudt brændeovne. Det er også forkert! Man har forbudt fyring med kul og koks og kun i arrondissementerne 1-8. Han er åbenbart heller ikke demokrat, men ønsker et dikatur hvor han kan bestemme hvordan tusinder af hans medborgere skal agere.

  3. Finn Eriksson siger:

    Jeg kan sige til dig Thoma Kruse, at jeg ikke aner, hvad Økologisk Råd er for noget. Mht åbne vinduer drejer det sig ikke kun om radon men om naboers brænderøg, der fylder vore stuer. Og det samme forhold gør sig gældende med lukkede vinduer, da vi har automatisk ventilation. Hvad der er mest farligt, ved jeg ikke, men brænderøg indendørs er ikke rart. Iflg. Bolius` blad Bedre Hjem, er brændefyring forbudt i Paris og mange andre franske byer. Mht ageren ser jeg gerne, at vi ikke generer hinanden med uønsket brænderøg – det er der vel ikke noget diktatorisk over.

  4. Aksel Koplev siger:

    Fakta er noget mærkeligt noget.
    Kai skriver at vi Ballerup ligger i næsthøjeste risikoklasse. Finn skriver at det ikke passer, vi ligger i klasse 3. Nu er det sådan at der er 5 klasser 0 – 4, hvor 4 er den højeste.
    Til gengæld, hvis man hvis man slår op i original rapporten fra 2001 på side 119, så står at vi ligger i klasse 2, og man kan se at de målte gennemsnitsværdier på 53 ligger lidt under landsgennemsnittet på 58.
    PS! @ Kai jeg har også slået op i “Radonguiden”, den er ikke i overensstemmelse med original rapporten.

  5. Jesper Mohr siger:

    Finn du er jo fuld af radon – forstår simpelthen ikke at du vil lyve på skrift omkring noget som vi alle kan slå op og se er forkert?

    Faktum er at Ballerup ikke ligger i klasse 3 som du påstår – men derimod i klasse 2 med mellem 1-3% huse udsat.

    Nedestående er kopieret direkte fra sundhedsstyrelsens pdf over Københavns amt ( da undersøgelsen er fra 2001 dvs før kommunesammenlægningen i 2007 ). Det sidste tal i hver linie markerer hvilken gruppe man er i – så med andre ord ligger Ballerup bedre placeret end både amtet som helhed og landet som helhed.

    Gladsaxe 12799 60 13 29 150 0.0 0.0 0.3 [ 0.0, 1.1] 0.00 [0.00, 0.02] 1
    Lyngby-Taarbæk 10959 40 13 41 100 0.0 0.0 1.0 [ 0.1, 1.9] 0.02 [0.00, 0.08] 1
    Søllerød 8114 50 15 44 160 0.0 0.0 1.1 [ 0.3, 1.9] 0.03 [0.00, 0.08] 2
    Herlev 6600 2 12 46 100 0.0 0.0 1.8 [ 0.1, 3.6] 0.05 [0.00, 0.22] 2
    T˚arnby 8474 50 15 55 240 6.7 0.0 2.2 [ 0.9, 3.4] 0.07 [0.00, 0.12] 2
    Ishøj 3629 5 14 49 250 7.1 0.0 2.3 [ 0.6, 4.1] 0.07 [0.00, 0.26] 2
    Vallensbæk 3204 20 11 51 250 18.2 0.0 2.5 [ 0.6, 4.4] 0.07 [0.00, 0.24] 2
    Gentofte 12537 10 12 53 250 8.3 0.0 2.5 [ 0.5, 4.5] 0.08 [0.00, 0.27] 2
    Dragør 3879 75 13 62 390 7.7 0.0 2.6 [ 1.3, 3.8] 0.08 [0.02, 0.14] 2
    Ballerup 8946 10 13 53 200 0.0 0.0 2.7 [ 0.8, 4.6] 0.09 [0.00, 0.28] 2
    Værløse 5397 40 15 60 170 0.0 0.0 2.9 [ 1.3, 4.5] 0.11 [0.01, 0.19] 2
    Ledøje-Smørum 3240 40 14 62 210 7.1 0.0 3.3 [ 1.5, 5.0] 0.12 [0.02, 0.22] 3
    Rødovre 7690 1 14 59 270 7.1 0.0 3.8 [ 1.4, 6.1] 0.15 [0.00, 0.43] 3
    Albertslund 6822 1 10 63 100 0.0 0.0 3.9 [ 1.0, 6.7] 0.14 [0.00, 0.48] 3
    Hvidovre 9761 25 12 66 220 8.3 0.0 3.9 [ 1.6, 6.2] 0.15 [0.00, 0.36] 3
    Glostrup 3767 1 12 66 340 8.3 0.0 4.9 [ 1.8, 7.8] 0.21 [0.00, 0.59] 3
    Brøndby 5167 5 11 87 340 27.3 0.0 8.5 [ 4.3, 13] 0.50 [0.09, 0.89] 3
    Høje-Taastrup 9860 25 10 102 220 10.0 0.0 9.9 [ 6.0, 14] 0.63 [0.25, 1.00] 3
    Amtsværdi (vægtet) 130845 – 229 54 390 5.4 0.0 3.2 [ 2.6, 3.8] 0.14 [0.08, 0.19] 3
    Landsværdi (vægtet) 1412456 – 3019 58 590 4.6 0.4 3.9 [ 3.6, 4.2] 0.21 [0.18, 0.24] 3

  6. Thomas Kruse siger:

    Du har tydeligvis problemer med dine naboer, men hvorfor skal det gøres til et generelt problem og hvorfor ønsker du sanktioner for alle andre borgere i kommunen ? Og hvordan er det muligt, at få røg ned i vindueshøjde ? Jeg bor i et område med mange brændeovne, men har da aldrig oplevet brænderøg omkring mit hus.
    Bolius tager fejl. Måske er mit franske bedre end deres.
    Jeg er pensionist og for at beholde mit hus må jeg nøjes med 15 grader i huset, men brændeovnen gør, at jeg dog kan hæve temperaturen i min dagligstue.

  7. K.Moller siger:

    Brændefyring er en plage her i mit kvarter. Flere steder er skorstensregulativet ikke overholdt (for lave skorstene, højde under tagryg – mener, den skal være 1 m højere), og det er sammen med forkert indfyring med til at give røgproblemer ned i stueplan. På frostklare dage med vindstille stiger røgen ikke til vejrs men lægger sig som en dyne over kvarteret. Mængden af ultrafine partikler fra brændefyring i DK er større en samme type forurening fra biltrafik og industri – tilsammen, og er ganske sundhedsskadelig. I og med vi hos os ofte kommer til at “lufte ind”, når vi gerne vil lufte ud, fordi boligen bliver fyldt med ildelugtende (og altså sundhedsskadelig) brænderøg, kan vi om vinteren ikke have vinduer åbne, og derfor så jeg da gerne et forbud mod den form for fyring – eller i det mindste en gennemgang af områdets skorstenes lovlighed – det ville være en begyndelse.

Skriv et svar til K.Moller Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *