IT-lager vokser eksplosivt
interxion-1.jpg
Sådan skal det nye datacenter se ud, når det står færdigt, senest i 2019. Når det står færdigt, har Interxion investeret 134 millioner kroner i CPH 2. Foto: PR-illustration.
Planer Stigende efterspørgsel efter datalagerplads betyder, at Ballerup-virksomheden Interxion udvider med yderligere 1500 kvadratmeter.

Rigtig mange virksomheder ønsker lagerplads til deres servere, hvor de kan have deres data oplagret. Det ved man hos Interxion, der ligger på Industriparken i Ballerup og som gennem flere år har specialiseret sig i at være vært for andre virksomheders data. Her passer de på, at den enorme mængde værdifuld digital viden bliver opbevaret både sikkert og miljøvenligt.

På grund af den store efterspørgsel på lagerplads har Interxion nu investeret 134 millioner kroner i en udvidelse af det eksisterende lager på adressen i Ballerup og det betyder, at 1500 yderligere kvadratmeter skal stå klar i henholdsvis 2018 og 2019. Derfor bliver der for tiden gravet og bygget på matriklen i industriområdet.

De første 900 kvadratmeter tages i brug i år, mens yderligere 600 kvadratmeter tages i brug næste år.

Miljøvenligt lager

Interxion har ekspertise i at opbevare data rent fysisk, men de er også eksperter i at gøre det sikkert, så virksomhederne kan koncentreret sig om at passe deres forretning og lade Interxion sørge for datasikkerheden. Men det udvidede CPH2 kommer også til at gøre sig bemærket i forhold til design og energieffektivitet.

Virksomhederne har gennem flere år benyttet sig af 100 procent grøn strøm samt grundvands- og frikøling til at køle datacentret ned så miljøvenligt som muligt.

»Danmark og Norden har et godt klima til at kunne drive datacentret på frikøling og masser af grøn strøm.

Herhjemme formår vi samtdig at udnytte vores geologi – eksempelvis grundvandet – til at reducere miljøaftrykket. Det gør, at store internationale virksomheder ofte vælger Danmark som lokation, når de skal bygge et nyt datacenter eller kæbe sig adgang til et center som vores, der ellerede er oppe i gear,« siger Peder Bank, administrerende direktør i Interxion.

Foruden udvidelsen i Ballerup sætter Interxion også gang i lignende projekter i ti andre europæiske lande med en samlet udvidelse på i alt 15.500 kvadratmeter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *