Vi bor midt i røg-hullet
debat Undertegnede bor på Slettebjergvej nummer 11. Det er et dejligt kvarter med mange søde naboer.

Der er dog et lille aber-dabei. Mine naboer, ja mere end seks styk, har en dybtfølt passion hvad angår brændeovne.
For eksempel kan vi i vinterhalvåret ikke tørre tøj udendørs, thi det kommer til at lugte ganske fælt.

Vi kan i vinteråret ikke tørre tøj i vores kælder uden at lukke klapventilen. Det lugter værre end en skovbrand. Vi må anvende affugter til at tørre tøjet.

Jeg ved, at såvel lungeforeningen som Kræftens Bekæmpelse ser med alvor på brugen af brændeovne.
Forureningen fra biler, cigaretter etc. er pebernødder i forhold til den sundhedsskadelige effekt af landets brændeovne. Mange med os lider under omtalte.

Et kommunalt initiativ fra en grøn kommune ville i den grad være ønskeligt. Et svar fra kommunens miljøansvarlige ville ligeledes være ønskeligt.



13 kommentarer om “Vi bor midt i røg-hullet”

  1. Thomas Kruse siger:

    For tyvende gang. Hvis man fyrer korrekt, er der hverken lugtgener eller røggener. Kommunen har jo netop omdelt en udmærket vejledning vedrørende brændefyring. Alle mine naboer har brændeovne, men jeg har da aldrig oplevet nogle gener omkring røg eller lugt. Skal vi andre straffes for dine naboers manglende omtanke ?

    1. Poul E. Pedersen siger:

      Ja !!!

    2. Rene Jensen siger:

      Hvor stopper din luft og hvornår starter min?

  2. Finn Eriksson siger:

    Tak til Alvin Mølhorst for fine argumenter vedr. gener ved brændefyring. Al afbrænding af træ – også rent, tørt træ – afgiver sundhedsskadelige luftgener. Det er jo ikke for sjov, at brændefyring forbydes flere og flere steder . Udslippene indeholder fine partikler, nanopartikler, tjærestoffer, dioxin, benzen og andre lækre sager. Det burde være en menneskeret at kunne trække frisk luft, både ude i sin have og indendørs.

  3. ida heltvæk siger:

    Finn så må man da lade hver med at anskaffe sig en brændeovn XD eller flytte hvis man mener det er et problem at andre har 🙂

    1. Rene Jensen siger:

      Hvis det er kausaliteten for at skulle flytte, bør man også flytte hvis naboen larmer.

  4. Thomas Kruse siger:

    Måske overdriver Alvin Mølhorst problemet. Det har jo været tilfældet med hans klager over genbrugsstationen og brostensoverkørsler. Måske elsker han bare, at brokke sig.

  5. Rene Jensen siger:

    Kære Alvin
    Jeg havde præcis den samme oplevelse da jeg flyttede til Skovlunde. Vi flyttede til et hus med brændeovn og alle omkring os havde brændeovn. Vi kunne ikke holde huset varmt uden at tænde brændeovnen, men det var en forfærdelig stank og vi led de første år under vilkårende. Der lå en sky af røg om aften og om morgenen. Der var derfor ingen tvivl om at ville gøre noget ved det, men syntes også at alternativerne var dyre. Vi fandt ud af at det faktisk var billigere at få en varmepumpe i stedet for brændeovn og naturgas. Vi endte dog med at få gulvvarme i stedet for, og kan stærkt anbefale det til alle. Det er den fedeste form for varme man kan have. At ligge på gulvet og bare mærke varmen. Skønt..
    Men det hjalp desværre ikke på naboerne. Begge sider har skorsten ind mod os. Vores held var dog at den ene af vores naboer endte med også at få gulvvarme og opleve den fede fornemmelse det er at gå rundt med varme fødder året rundt. Desværre er Skovlunde dog stadig en meget røgforurenet by. Det hjælpe ikke at sige… at hvis man brænder ordentligt, så er alt godt – heller ikke hvis man siger det 20 gange. Fakta er at Skovlunde er mere røgforurenet end Paris. Dog vil jeg gerne rose Skovlunde for at have brændt mindre af den sidste uge, end resten af vinterperioden. Det har været en skønt uge med mere frisk luft end vi har haft i lang tid. Resultaterne er at finde her:
    https://www.purpleair.com/map?&zoom=5&lat=50.22898512895161&lng=19.187088661193865&clustersize=30&orderby=L&latr=26.035848844893103&lngr=83.7158203125

  6. Finn Eriksson siger:

    Herligt at så mange tilkendegiver deres holdning til brænderøgsgener. Nu må kommunen da vågne op og ikke blot foreslå højere skorstene og bedre optænding. Det eneste effektive er en eller anden form for begrænsning, så vi bare ind imellem har muligheden for at få lidt frisk luft.

  7. Thomas Kruse siger:

    Ja, de mange fire har da i hvertfald fået meget spalteplads med flere og flere overdrevne påstande.

  8. Finn Eriksson siger:

    Er du brændeovnsforhandler Thomas?

  9. Thomas Kruse siger:

    Nej, men vi lever i et demokrati, så de 12.000 andre boligejere skal vel også have indflydelse. Du nævner benzen og dioxin, men fortæller ikke, at de samme stoffer afgives når man steger bøf, bacon eller tænder fyrfadslys. Du henviser bl.a.til Vinge Centrum, bydelsplaner der er skrottet. Du henviser til Paris, selvom TV News kunne vise optagelser hvor indbyggere i den oversvømmede by, var glade for, at de trods alt havde tørt brænde. Arbejdstilsynet har heller ikke påbudt skorstensfejeren, at bære åndedrætsværn. Mærkeligt hvis luften er giftig. Debat er godt, men det skal foregå på et oplyst grundlag.

  10. Finn Eriksson siger:

    Om det så var 10 x 12000 brændeovnsbrugere, skal de ikke kunne gennemtvinge farlig partikelforurening for andre borgere. At benzen og dioxin også kommer fra andre kilder. gør dem ikke mindre farlige. Vinge er IKKE skrottet. Oversvømmelser i Paris vedkommer ikke sagen her. Skorstensfejere renser vel ikke skorstene, medens de er i brug. Så alt i alt burde du vist være den sidste, der efterlyser debat på oplyst grundlag.

Skriv et svar til Rene Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *