Præsten helliger sig sorgen
Laila-copy.jpg
Sognepræst Laila Bomose tager uddannelsesorlov fra jobbet i fire måneder for at færdiggøre sin ph.d om sorg og erindring. Foto: Flemming Schiller
Den lokale sognepræst i Ballerup, Laila Bomose, tager en lille pause fra præstegerningen. I løbet af de næste fire måneder skal hun færdiggøre sin ph.d. om sorg og erindring. Til sommer er hun tilbage i Ballerup igen.

Hvis der er noget som interesserer den lokale sognepræst Laila Bomose og kan få både hendes mund og hjerne til at løbe over med ord, så er det emnet sorg. Og det er ikke kun fordi, hun som præst naturligvis beskæftiger sig meget med sorg, hun har også forsket i det i årevis og det munder snart ud i en ph.d-grad til den hårdtarbejdende præst.

Sideløbende med sit fuldtidsjob som præst i Ballerup Sogn har hun siden 2013 arbejdet på sin ph.d på Københavns Universitet. Normalt har man tre år til at opnå en ph.d.-grad, men grundet Laila Bomoses præstearbejde har hun fået lov at tage den på dobbelt tid – altså over seks år.

Men nu har hun fået uddannelsesorlov fra præstejobbet i Ballerup fra 1. februar og fire måneder frem, så hun kan gøre ph.d.’en færdig før tid.

»Jeg glæder mig enormt meget til at kunne hellige mig arbejdet med ph.d’en og få den gjort færdig,« fortæller hun.

Sorg og erindring

Som præst har Laila Bomose ofte sorgen helt tæt på. Hun møder mange efterladte, der har mistet deres kære – både i forbindelse med begravelser og bisættelser, gennem samtaler og i de sorggrupper hun har etableret sammen med sin præstekollega Inge Meibom.

»En del af det at leve er også at dø, men sorgen over at miste kan være overvældende og mange føler sig ensomme i sorgen,« fortæller Laila Bomose og fortsætter:

»Heldigvis er der meget fokus på sorg nu og der skrives meget om det, men noget af det jeg også har beskæftiget mig meget med er hele erindringsdelen. Sorg og erindring hænger jo sammen, for det er erindringen, som vidner om vores liv sammen. Vi lever meget anderledes i dag end tidligere. Vi bryder op i vores familiestrukturer – mig selv inklusive – og danner nye på kryds og tværs. Så hvor man før i tiden havde familien eller slægten at dele det med, står mange i dag alene med deres sorg og erindringen om den, de har mistet. På den måde bliver det nærmest et dobbelttab – at de både har mistet én de holdt af – og de samtidig ikke har nogen at dele erindringen om vedkommende med.«

»Det er ikke mit ærinde at begræde den udvikling, og familien og slægten er jo også kilden til en del konflikter, men den kollektive erindring, som en familie kan være bærere af gennem steder, mindesmærker og traditioner, mangler mennesket anno 2018 i sorgarbejdet,« forklarer hun.

Fire måneder

Laila Bomoses forskning i sorg og erindringer er langt fra færdig, men i løbet af de kommende fire måneder får hun rig mulighed for at fordybe sig 100 procent i den.

Som en del af arbejdet med ph.d-afhandlingen har hun også undervist andre præster i emnet ’sorg, traumer og religiøst sprog’ ligesom hun har skrevet artikler, deltaget i debatter og konferencer om sorg samt været en del af en Informations og DR’s medieskole, hvor hun har lært en masse om formidling af sin forskning.

Bliver det aldrig for meget for dig med al den sorg?

»Næ, det synes jeg ikke. Jeg ved ikke, om jeg har et særligt lyst sind, eller hvad det er, der gør det,« siger hun og tænker sig lidt om, inden hun fortsætter:

»Jeg kan sagtens blive påvirket, når jeg møder mennesker i sorg – det gør jeg tit. Men jeg bliver ikke tynget af det. Jeg føler mig faktisk meget priviligeret, ydmyg og taknemmelig over, at folk kommer her og fortæller om deres inderste tanker og følelser. Det er så væsentligt. Det handler jo om kærlighed, om det vi når sammen og også om det, vi ikke når. Om den skæbne vi med vores liv giver hinanden. En skæbne, som er foranderlig, også i mødet med sorgen – det er vigtigt at understrege. Det handler kort og godt om det at være menneske.«

Mens Laila Bomose holder orlov fra præstejobbet i Ballerup fra 1. februar til 1. juni kommer en vikar i hendes sted. Det er dog endnu ikke helt på plads, hvem det bliver, men til sommer er Laila tilbage i Ballerup Sogn igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *