Par nummer et i front efter første døgn
6-dagesløb.jpg
Løbsdirektør Michael Sandstød skyder 6-dagesløbet i gang i Ballerup Super Arena torsdag aften. Foto: Lars Rønbøg / Bilka 6 dagesløbet / Getty Images
6-dagesløb Efter første døgn af 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena er det super stærke par nummer et, hollandske Yoeri Havik og belgiske Moreno De Pauw, der er i front.

Havik/De Pauw og publikumsfavoritterne par nummer syv, danske Michael Mørkøv og belgiske Kenny De Ketele, erobrede i løbets Bilka åbningsjagt en omgang fra de øvrige toppar, og lagde sig dermed i spidsen af løbet. Efter alle torsdagens konkurrencer fører 1’erne med 36 point, men 7’erne er tæt på med 30 point.

“Jeg er ret overrasket over, hvor godt det går, når man tænker på jeg netop er kommet retur fra Australien. Og det er en stor fornøjelse at køre med Kenny,” lød det torsdag aften fra Michael Mørkøv.

Efter åbningsjagten kunne tilskuerne i Danmarks største cykelarena opleve Stephen Bradbury vinde det spektakulære Lundbæk & Hansen Longest Lap. Dagens to Levevis Derny pace blev vundet af henholdsvis polske Wojciech Pszczolatski fra par nr. 10 og den regerende europamester i disciplinen Achim Burkart fra par nr. 13. I det populære omgang på tid præsenteret af Toms var Michael Mørkøv hurtigst med tiden 12,904 sekunder. Dagens afsluttende Heino Gigantspurt blev vundet af det unge belgiske talent Jules Hesters fra par nr. 6.

Hos damerne blev der kørt tre afdelinger i VRS Ladies Cup omnium. Scratch over blev vundet af canadiske Jasmin Duering, der lykkedes med at vinde en omgang fra de øvrige. Derny blev suverænt vundet af norske Anita Stenberg og udskilningen af danske Julie Leth fra Par nr. 7.

VRS Omnium er for par, og over i alt ni afdelinger med fire afdelinger fredag og to lørdag. Efter første døgn fører Par nr. 6 Jasmin Duerhring/Stephanie Roorda, begge fra Canada med 18 point, mens endnu et canadisk par, Allison Beveridge/Maggie Coles-Lyster er på andenpladsen med 17 point.

Som åbning af første døgn af Bilka 6-dagesløbet 2018 blev kørt Føtex 6 Dages Cup for de unge talenter, hvor par nr. 5, Marcus Sander Hansen/Kristian Kaimer og par nr. 3 Robin Skivid/Thorleif Rønhede lykkedes med at vinde en omgang fra de øvrige par. 5’erne vandt etapen og fører.

Hos Mini’erne, dem mellem 12 og 14 år, blev 1. etape kørte over 50 omgange. Her sejrede Par nr. 9, Tobias Svarre/Astrid Bjørn Sørensen med 9 point. Par nr. 13 Thedor Storm/Makayla MacPherson nr. to med 8 point. og Par nr. 7 Nicolai Wandahl/Rasmus Perto nr. tre med 6 point.

6-dages løbet finder sted i Ballerup Super Arena fra 1. til 6. februar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *