Hvor blev den friske luft af
Debat I vores ellers så dejlige Egebjerg-kvarter lige ved skoven, plages man af dårlig røgluft fra brændeovne her i vinterhalvåret. Det er blevet umuligt at lufte ud, og få frisk luft ind i sit hus, kun får vi en ubehagelig kvalm brændeovns-røglugt.

Når danskerne fyrer op i brændeovne som aldrig før, skader det miljøet langt mere end den samlede biltrafik.

I omtrent 750.000 danske hjem luner en brændeovn alligevel stuen.
Hver enkelt brændeovn formår at udlede partikler i stride strømme. Samlet set står brændefyring for omtrent 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark.

En brændeovn udleder stadig 20 gange flere partikler end en ti år gammel lastbil uden filter. I dag har alle nye lastbiler endda partikelfiltre, der fjerner næsten al forureningen. Det samme gælder ikke for brændeovne. På landsplan er billedet endnu mere dystert.

Det er de fine partikler fra brændefyring, der har sundhedsskadelige konsekvenser for mennesker. Ifølge en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, er de årsag til, at omtrent 550 danskere dør for tidligt hvert år.

2 kommentarer om “Hvor blev den friske luft af”

  1. Thomas Kruse siger:

    Lugt er ikke ensbetydende med forurening. Skorstensfejeren bærer jo heller ikke åndedrætsværn og heldragt. Tal med dine naboer, i stedet for, at klage til en lokalavis.

    1. Kirsten Olsen siger:

      Svar til Thomas Kruse,
      du skal ikke belære mig om, hvad jeg skal og ikke skal, hensigten med mit indlæg var, at gøre opmærksom på, at det ikke er ufarligt at fyre i brændeovn, og med de røg gener der følger med.
      Mange er ikke klar over, hvor meget det forurener med skadelige partikler.
      Fakta er, at andre folk bosiddende i forskellige områder i Ballerup, har her i avisen, fortalt om de røg gener de har fra naboers brændeovne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *