Wolfpack tabte til 79’ers
Basket2-copy.jpg
basketball Fredag aften var der igen topbasket i Herlevhallen, hvor Wolfpack tog imod Nordsjællandske Hørsholm 79’ers.

Hørsholm var mødt til aftenens kamp med fire nederlag af fem i bagagen og Wolfpack Basketball fra en frisk tirsdagskamp mod Stevnsgade, der blev tabt med seks point i fjerde periode i Nørrebrohallen.

Til aftenens kamp var Wolfpack uden Edgaras Stanionis og Oliver Strøh, der er skadet. Så det var et Wolfpack-hold med et ungt lineup. I dagens anledning af skadede spillere var Andreas Høyer gledet ind i startopstillingen.

Kampens resultat endte 62-110 til Hørsholm 79’ers, og aftenen opgør må generelt betegnes som en kamp, der er gode lærepenge for Wolfpacks bredde og unge spillere.

I fraværet af stamspillere var der masser af minutter til Andreas Høyer, Daniel Marsenic og Morten Bülow. Mens Michael Martin og Anders Schou Hansen samt Niki Tamjidi måtte tage de ledende roller på banen.

Wolfpack spillede generelt i et højt tempo, og kom kampen igennem til fornuftige afslutninger, men træfprocenterne var for lave.

Mens Hørsholms velsmurte maskine igen havde fundet melodien og særlige fra distancen straffede hjemmeholdet hårdt, med en scoringsprocent på 71 og 23 af 31 scoringer fra trepoints-linjen.

Kampens topscorer må udnævnes med forsigtighed, da der var problemer med statistikken. Durell Vinson blev noteret for 16 point og 13 rebounds. Michael Martin havde ni point, mens der var syv til Niki Tamjidi og Anders Schou Hansen.

For Hørsholm havde Tosin Methitin 18 point, mens der var 15 point til Ty Sabin og Sebastian Dalsgaard.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *