»Der er altid brug for nogen, der kan spille«
Bj©rn-Holmegaard_9.jpg
Efter mere end 40 år med musikundervisning i Ballerup Kommune lader 64-årige Bjørn Holmegård sig pensionere fra stillingen som kulturskoleleder. Foto: Flemming Schiller
musik I mere end 40 år har Bjørn Holmegård haft en finger med i den musikalske dannelse af Ballerups børn og unge. 1. marts lader han sig pensionere fra stillingen som kulturskoleleder. Men musikken, den bliver ved at spille i den 64-årige musikers liv.

Kalenderen står på vinterferie, og det betyder stilhed på gangene i Ballerup Musik- & Kulturskole. Skolens leder Bjørn Holmegård har taget turen fra hjemmet i Frederiksværk for at slentre en tur ned ad memory lane sammen med Ballerup Bladet i anledning af, at han sætter et punktum for mere end 40 år med Ballerup Musik- & Kulturskole. 1. marts lader han sig pensionere, ikke fra musikken, kun fra stillingen som kulturskoleleder.

Fra det højloftede kontor på den tidligere Parkskole kan 64-årige Bjørn Holmegård se tilbage på et langt liv med musik, som udøvende kunstner, underviser og formidler af glæden ved at spille.

Interessen for musik blev grundlagt i barndomshjemmet, om end det i begyndelsen var med tvang. Hans far, der var ingeniør, tog ud og spillede til fester, når han havde fri, og derfor skulle Bjørn også lære at spille et instrument. Som seksårig blev han derfor sat ved klaveret. Men det var ikke idel lykke for den lille dreng, der skulle lære at spille klassisk efter de store mestres noder.

»’Der er altid brug for nogen, der kan spille. Det skal du lære’, sagde min far. Så jeg blev tvunget til at lære at spille klaver, og jeg havde det virkelig skidt med det. Jeg sad og græd ved klaveret. Men i dag er jeg alligevel enormt taknemmelig. For det var med til at nære min interesse for musik. Jeg er jo fra Beatles-æraen, men jeg spillede jo kun klassisk på klaveret, Bach, Beethoven, alle de store,« husker Bjørn Holmegård og understreger, at tvang jo ikke nytter noget på den lange bane, men at motivationen skal komme på egne præmisser.

»Men vil man noget med musik eller dans, som vi også tilbyder undervisning i, og som tiltrækker mange elever, så skal der øves, og der skal øves rigtig meget, ellers flytter det ikke noget.«

’Yesterday’ – morgendagens musik

Men der skulle gå nogle år fra Bjørn Holmegård første gang blev sat ved klaveret, til han fik en egentlig musikalsk opvågnen. Nemlig da han gennem en veninde i teenageårene kom i kontakt med klaverlærer Anne Lise Walhøj.

»Jeg var blevet anbefalet af min veninde Susanne Vognstrup (stifter af Eventyrteateret), der sang og spillede teater i Pingklubben (Berlingske teaterklub, red.), at jeg skulle opsøge Annelise Walhøj. Og det gjorde jeg. Efter første undervisningstime gik jeg hjem med besked om, at jeg skulle øve Beatles ’Yesterday’ på klaveret. Dér gik en prås op for mig. Tænk, man kunne spille moderne musik på klaveret. Hidtil havde jeg kun spillet klassisk,« siger Bjørn Holmegård om oplevelsen, der satte skub i hans musikalske løbebane.

Ikke mindst tiden på Søborg Gymnasium lagde længder til hans nyvundne interesse for musik og sang. Her sang han i gymnasiekoret og fik den mandlige hovedrolle i musicalen ’Anni get your gun’, i øvrigt over for Birgitte Raaberg, der senere blev skuespiller.

Årene på Søborg Gymnasium faldt sammen med en tid, hvor der med Holmegårds egne ord var ’usædvanligt mange musikalske talenter’ på skolen. Blandt andre Jens Brixtofte, som Bjørn Holmegård senere kom til at spille i band med, og som var årsagen til, at bandet i 1982 vandt dansk Melodi Grand Prix med nummeret ’Video Video’.

Det var dengang dansk popmusik var en genre, der var ugleset, ikke mindst blandt seriøse musikere. Og Bjørn Holmegård var også skeptisk i forhold til, hvad deltagelsen i en popkonkurrence ville gøre ved hans musikalske løbebane. I dag ser han anderledes afslappet på det.

»Det var en supersjov oplevelse. At være med i DR og være med til internationalt Grand Prix.«

Det var også på Søborg Gymnasium, han fandt nogle af sine musikalske legekammerater og dannede bandet Notre Dame, der spillede pop med symfoniske undertoner og havde Monique Spartalis som forsanger. Samtidigt passede Bjørn Holmegård studierne i musikvidenskab og idræt på Københavns Universitet, der skulle være adgangsbillet til et job som gymnasielærer.

Lugten af tavlesvamp og leverpostej

Men planerne om at blive gymnasielærer begyndte så småt at smuldre allerede på universitet. Her prikkede en studiekammerat ham en dag på skulderen og spurgte, om han ikke kunne tænke sig at undervise i guitar på Egebjergskolen i Ballerup i det, der dengang hed den frivillige musikundervisning, og som var forløberen for det, der i dag er Ballerup Musik- & Kulturskole.

At Bjørn Holmegård en dag skulle blive leder af en af landets mest ambitiøse kommunale musikskoler, anede han på daværende tidspunkt intet om. Men udsigten til at tjene nogle penge og ikke ende med en kæmpe studiegæld fik ham til at sige ja til jobbet.

»Jeg anede ikke, hvad en musikskole var. Jeg havde jo selv fået privatundervisning. Men tanken om at tjene til studierne, tiltalte mig voldsomt,« husker Bjørn Holmegård, der, som en del af et fælles lederteam, underviste i mere end 20 år, før han i 1999 overtog ledelsen af Ballerup Musikskole.

»Institutionen gennemgik en stor udvikling gennem årene. Fra at have været en musikskole uden rammer og overenskomst, hvor underviserne passede hver sin niche af elever, voksede en struktur og et større tværgående samarbejde op til glæde for elever og kommunens kulturliv. I starten sad der en musikskoleleder på hver skole. Musiklærerne var lonely wolves, hvor skulle de få nye ideer fra, når de aldrig mødte hinanden? Eleverne så heller ikke hinanden,« fortæller han og fortsætter:

»Et væsentligt mål blev nået i 2012, da vi fik musikskolehuset her på den tidligere Parkskole. Det betød, at musiklærerne ikke længere skulle føle de kom til ulejlighed, når de skulle undervise ude på skolerne. Og det betød færre lokale slåskampe. De skulle ikke længere lave kunst i et lokale, der lugtede af tavlesvamp og leverpostej, og hvor akustikken ikke er beregnet på musik og gav både musiklærere og elever problemer med tinnitus. Vi har siddet de mærkeligste steder og spillet, fordi et lokale pludselig var optaget, eller et klaver pludselig var flyttet.«

En musikalsk rugekasse

De dårlige arbejdsvilkår for musiklærerne gav år efter år udslag i dårlige arbejdspladsvurderinger og banede indirekte vejen for, at musikskolen i 2012 fik egne lokaler på den tidligere Parkskole på Gl. Rådhusvej i midten af Ballerup.

Bjørn Holmegårds drøm om et musikhus, hvor lærere og elever kunne mødes og skabe kunst, gik i opfyldelse. Om end de yngste elever stadig bliver undervist lokalt ude på skolerne, så har de ældre elever fået nogle helt andre faciliteter at boltre sig i.

Ud over de lyse, lækre og lyddæmpede undervisningslokaler med professionelt musikudstyr er her et miljø, der også har plads til at udvikle talenter. For selv om skolens hovedvægt ligger på de elever, der gerne vil have en ’hobby for livet’, så har skolen også særlige talenthold, for elever der går efter en musikalsk karriere.

»Uanset hvilken kategori af elever vi taler om, så handler det om at gøre børn til lykkelige mennesker, og musikken har så meget at byde på, ud over det kunstneriske. Man skal kunne spille samme, indordne sig under en dirigent og være nærværende og kunne byde ind – lytte til hinanden og finde sin rolle i sammenspillet. Færdigheder man også har brug for ude i det virkelige liv,« siger Bjørn Holmegård, der især er stolt af elevafdelingen, hvor musikskolens elever har adgang alle dage i tidsrummet 8-23 til egne lokaler, hvor de kan hænge ud, øve og indspille musik, også i weekender og i ferier.

»De har deres egen låsebrik, så de kan komme ind og hænge ud og lave musik sammen. Her møder de hinanden, og det giver mulighed for at danne nye grupper og lave samspil. I gamle dage mødte eleverne jo sjældent hinanden ude på skolerne. Men her har vi et musikmiljø, som der kan vokse noget nyt ud af,« siger Bjørn Holmegård.

Lykkelige børn

Glæden over at musikskolen endelig var blevet samlet i sit eget hus centralt i Ballerup, blev imidlertid overskygget, da der blev konstateret skimmelsvamp i bygningerne, netop som musikskolen var flyttet ind og havde indrettet sig.

»Jeg havde brugt hele sommerferien på at gå og indrette huset her, da folk begyndte at hviske mig i øret, at der havde været problemer med indeklimaet på Parkskolen. Jeg kontaktede kommunen, som afviste, at der skulle være noget problem. Men rygterne blev ved, og det endte med, at kommunen satte Teknologisk Institut på sagen. Og de fandt skimmelsvamp,« siger Bjørn Holmegård, der har lagt mange i timer i at skabe rammerne for den musikalske dannelse af Ballerups børn og unge.

»Det handler i bund og grund om at gøre børn til lykkelige mennesker,« siger den afgående kulturskoleleder, der i øjeblikket har titel af seniorkonsulent. Det blev han i halen på en periode med stress oven på Folkeskolereformen, som musikskolen også blev skrevet ind i, effektiviseringer og overenskomstforhandlinger i musikskolens regi.

Forude venter et nyt livskapitel, stadig fyldt med musik, når Bjørn Holmegård tager ud og spiller op til dans. Sådan som hans far gjorde det. For der er altid brug for nogen, der kan spille.

Der er reception for Bjørn Holmegård fredag den 23. februar klokken 13.30 på Ballerup Rådhus.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *