Potepatruljen vakte børnelykke
paw-patrol2-copy.jpg
for børn Det var et par meget populære vovser, der besøgte Ballerup Centret i vinterferien.

Hvis man har små børn og fjernsyn, så har man uden tvivl også stiftet bekendskab med den populære serie ’Paw Patrol’, hvor seks redningshvalpe rykker ud og hjælper andre med alverdens problemer. Ingen opgave er for stor for de seks vovser, der både tager sig af strandede hvaler, synkende skibe, ødelagte vindmøller og forsvundne elefanter i de daglige tegnefilm på Ramasjang og Nickelodeon.

Men i sidste uge var to af hvalpene på særopgave. Politihvalpen Chase og pilothvalpen Skye var nemlig på turné i Danmark, hvor de besøgte seks forskellige indkøbscentre – herunder Ballerup Centret, hvor de tirsdag formiddag lagde vejen forbi YouSee-butikken.

Her trak de lange køer af små forventningsfulde fans, der fik lov at møde hundeheltene fra fjernsynet – og fik en fin Paw Patrol-plakat med hjem.

Fotos: Amanda Dahl



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *