Svar om sortering af plast
debat Kære Aage Michelsen. Du skrev i sidste uge et læserbrev om sortering af plast i Ballerup Kommune.

Jeg vil gerne starte med at sige, at plast selvfølgelig bliver genanvendt. Jeg er derfor ked af, at du har haft en forvirrende oplevelse på Ballerup Genbrugsstation.

På genbrugsstationen er sorteringskravene lidt anderledes, end når man sorterer derhjemme. På genbrugsstationen skal plast sorteres i hård plast og blød plast. Alt plast skal være rent, og dunke med faremærke skal afleveres til farligt affald.

Forskellen skyldes, at vi i Ballerup Kommune har valgt at ville gøre det så nemt og enkelt som muligt at sortere derhjemme. Derfor må man gerne blande blød og hård plast derhjemme.

Jeg medgiver, at det kan være lidt forvirrende, og i dit tilfælde kan medarbejderen have vurderet, at din pose med blandet plast kunne ”forurene” plastsamlingen på genbrugsstationen. Derfor kan medarbejderen have bedt dig om at smide det direkte i småt brændbart.

Generelt er det meningen, at det sorterede plast skal genanvendes, og den konkrete episode må bero på en misforståelse, der ikke er udtryk for den normale praksis.



1 kommentar om “Svar om sortering af plast”

  1. Niels Dybdahl siger:

    Jeg synes ikke at det er nemt at sortere plast hjemme. Vi må ikke putte Polyvinylchlorid, Polyuretan, Melamin, Polystyren og måske flere typer plast i plastbeholderen. Jeg er uddannet ingeniør og har nogenlunde check på kemi, men jeg har ingen anelse om jeg putter de forkerte plasttyper i plastbeholderen. Polystyren og Polyuretan kan jeg godt genkende, men de andre… Og hver gang man får en ny vejledning så er det en ny plasttype vi ikke må putte i, mens de andre ikke er nævnt. Det er simpelt hen en ommer.

Skriv et svar til Niels Dybdahl Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *