Musik og historier ved gadekæret i Ledøje
Marianne-Michael-foto-2-copy.jpg
De kunstneriske ledere af Den Musiske Scene i Ledøje Marianne Mortensen og Michael Vesterskov inviterer endnu engang til hygge og underholdning i det lille kulturhus ved gadekæret. Foto: Pr-foto
koncerter Marianne Mortensen og Michael Vesterskov har igen stablet et par hyggelige arrangementer på benene i det lille kulturhus.

Den Musiske Scene i Ledøje får besøg af Nulle med orkestret ’Mortens Aften’ og inviterer på et smugkik ind i Michael Vesterskovs kommende bog ’Duemanden og andre fortællinger’, som udkommer først i april.

Det er en bog med noveller og små historier om os mennesker -­ om vores længsler, drømme, ensomhed og sårbarhed fortalt med stor kærlighed og med et blik for livets absurditeter og humor.

Et galleri af skønne, festlige, farverige personer gæster Den Musiske Scene den 6. og 7. marts i det lille kulturhus ved gadekæret 5 i Ledøje.

Mange vil huske Nulle – nogle måske fra DR’s mest udskældte julekalender ’Poul og Nulle i hullet’, andre vil huske ham fra film. Andre igen fra musikken, hvor han skaber magi med sin klarinet og mundharpe.

De to aftener i Ledøje spiller han med orkestret ’Mortens Aften’, som ledes af den unge trommeslager Morten Ærø, der udover Elith ’Nulle’ Nykjær, har allieret sig med basunisten Ole ’Fessor’ Lindgreen og tubaisten Jakob Munck. Musikere i alle aldre, som på deres helt egen humoristiske, skæve og samtidig melodiøse og poetiske facon spiller jazz, film-­ og folkemusik.

Derudover deltager skuespiller Signe Birkbøll, og de to kunstneriske ledere af Den Musiske Scene Marianne Mortensen og Michael Vesterskov selv og læser ind imellem musikken små historier op fra ’Duemanden og andre fortællinger’.

Billetter kan bestilles på: www.denmusiskescene.dk.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *