Svømmehalsdisko for Tritonbørn
triton2.jpg
svømning Mens sneen dalede og Thomas Helmig spillede for fuld musik i superarenaen hyggede Tritons yngste medlemmer med svømmehalsdisko i East Kilbride Badet.

Cirka 80 børn mødte op til slush ice, popcorn, slik, sodavand og et bassin fyldt med legetøj og balloner. Tritons egen, altid friske DJ, Ian, spillede op til dans og der var høj stemning hos både børn og voksne.

Tritons eventudvalg er begejstrede over, at klubbens tredje sociale arrangement i år også blev en succes.

“Det er vigtigt for os, at vores medlemmer også hygger sig i foreningens regi udover den undervisning vi giver dem i løbet af ugen. Udover det hyggelige element er det jo også en mulighed for børnene at vise forældrene hvor fortrolige de er med vand, og det giver glæde hele vejen rundt”, siger Tritons eventansvarlige, Finn Sandersen. 

“Samtidig bringer disse events vores svømmeskolebørn sammen med børn og unge fra vores konkurrenceafdeling, og det er en måde for os at give svømmeskolebørnene et billede af, at de er medlem af en større klub, hvor man kan udvikle sig i mange år endnu. Så på den måde samler vi klubben i en og det er ret vigtigt for os”, siger klubbens formand, Mark Hinchely.

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *