Stor weekend for Ballerup Atletik Klub
BAK-Billed-1-copy.jpg
BAK’s Klara Loessl (i midten) og Rebecca Spiegelhauer (th) på sejrskamlen i stangspring, hvor de sikrede sig henholdsvis guld og bronze. Sølvet gik til Sara Harsmann fra Aarhus 1900. Foto: Privatfoto
atletik Lørdag og søndag den 24. og 25. februar vandt de dygtige atleter fra Ballerup Atletik Klub én guld, fem sølv og syv bronzemedaljer ved DM.

Der deltog i alt 28 deltagere fra klubben. I pigegruppen 14-15 år blev det til en flot stafet på 4×200 meter i tiden 1.51,29 min – hvilket rakte til en sølvmedalje. De fire løbere bestod af Nanna Grubert, Caroline Vammen, Cecilie Færge og Majken Lützen.

Majken vandt desuden en flot bronzemedalje på 800 meteren i tiden 2.42,22 min.

Caroline Vammen sprang op til sit bedste i højdespring med 1,53 meter og dermed endnu en bronzeplacering.

Klara Loessl som er første års 16-17-årige vandt stangspring med 3,20 meter, Klara blev også nummer to i 60 metre hækfinalen i tiden 9,02 sek. og dermed sølv.

I samme gruppe strøg Rebecca Spiegelhauer ind som nummer tre i stang med 2,80 meter. I samme gruppe deltog Amalie Pfeiffer pige 17 og stødte næsten op til sidt bedste med 12,96 meter og det strakte til en sølvmedalje.

Hos pigegruppen 17-18 år blev det til en anden plads i stangspring til Ida Jespersen med 3,40 meter.

Hos drenge 16-17 år sprang Magnus sig til en flot tredjeplads med et spring på 1,77 meter.

Emil Ipsen drenge 19 blev en flot nummer to i længdespring med 6,98 meter. I samme gruppe løb Kamilla Kajbæk sig til en tredjeplads med tiden 11.53,84 m. og Joachim Rønsholdt til to bronzemedaljer på 1500 og 3000 meter i tiderne 4.04,99 og 9.02,36 min.

Så det var en rigtig god weekend i Skive set med BAK-øjne.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *