Det er alt for krævende at søge integrationspuljen
Debat I enhedslisten er vi kritiske overfor den ansøgning Baltoppen med flere har sendt om støtte fra puljen til integrationsfremmende indsatser. Ansøgningen er nu afvist på kommunalbestyrelsesmødet, men jeg mener den viser en relevant problematik.

Integrationsrådet er nedlagt og erstattet med puljen til integrationsfremmende indsatser og møder. Konsekvensen af den budgetbeslutning er, at vi har set en række ansøgninger, der kommer fra andre end de frivillige på integrationsområdet. Sidste år var det jobcenteret, der fik penge fra denne pulje og i år er det så Baltoppen der søger.

Det er tydeligvis så krævende at søge pengene, at det er kommunens egen forvaltning og nu en kulturinstitution, der i realiteten gør det.

Jeg mener ikke, det er Baltoppen, der har gjort noget forkert ved at søge pengene som støtte til en forestillingen “ikke uden min mor”, sammen med en række frivillige. Men derimod den måde puljen til integrationsfremmende indsatser administreres, der tydeligvis er så tung at de små foreninger har svært ved at søge den i praksis.

Lad os have tillid til de enkelte frivilliges organisationer, de kender til det at være frivillig på integrationsområdet. De ved hvordan netop deres indsatser understøttes bedst. Lad dem bruge deres tid på at bidrage til integration frem for at skrive lange ansøgninger.

I Enhedslisten mener vi, at frivillige organisationer, der fremmer integration, skal støttes effektivt og med så lidt bureaukrati som muligt.



1 kommentar om “Det er alt for krævende at søge integrationspuljen”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Jeg mener at Kommunen har gjort ret.

    Ballerups skatteydere skal naturligvis ikke betale for en theaterforestilling, uanset indholdet.

    Det må tilskuerne skam selv gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *