Stationsområdet i Måløv skal udvikles
Måløv-luftfoto-copy.jpg
Området virker i dag meget afskåret fra omgivelserne - på den ene side af togskinnerne og på den anden side af Måløv Byvej. Tanken er at åbne op for trafikken via en bro til Søndergård og et lyskryds ud mod Måløv Byvej. Foto: Foto: JW Luftfoto
Boliger Området mellem Måløv Byvej og jernbanen skal omdannes til et helt nyt boligområde. Kommunen har sendt et forslag i forhøring og efterlyser gode idéer til byudviklingen på grunden.

Området omkring Måløv Station og den såkaldte ’Hindsgaul-grund’ har længe trængt til en overhaling, og kommunen har arbejdet med forskellige ideer til, hvordan området kan udvikles til at blive lidt mere spændende, end det er i dag.

Oprindeligt var tanken, at området skulle bruges til butikker, men det har vist sig, at der ikke er tilstrækkelig interesse for dette, og derfor har kommunen skiftet fokus og lægger nu i stedet op til at omdanne området til et nyt boligområde.

Som det er i dag ligger området meget afskåret fra det øvrige Måløv og Søndergård – mod nord af Måløv Byvej og mod syd af togskinnerne. Så planen er både at bygge en masse boliger og åbne op for trafik til både byvejen og Søndergård.

Kommunen har lavet et oplæg til en forhøring, hvor man kan komme med høringssvar frem til 5. april. Derudover afholdes et offentligt dialogmøde, hvor man kan høre mere om planerne samt stille spørgsmål til disse. Mødet finder sted på tirsdag den 13. marts klokken 19 i multisalen på Måløvhøj Skole afdeling Måløv, Kratvej 14.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *