Spørgsmål om skattely
Debat I forlængelse af artiklen om kommunens overvejelser om en ny udbudspolitik med skattely som et nyt indsatsområde ved forslag af kommunalbestyrelsesmedlem Per Mortensen (A) samt kommenteret af Kåre Harder Olesen (V), vil jeg fremføre følgende spørgsmål til de to kommunalbestyrelsesmedlemmer

Hvor mange økonomiske og personalemæssige resurser anvendes per år på indsatsen mod socialt bedrageri?

Er der en indsats der sikrer, at betingelserne i kommunens udbudspolitik og indkøbspoliti overholdes?
Spørgsmålene ønskes besvaret på baggrund af oplevelser i hverdagen, hvor virksomheder der bidrager til samfundet bliver fravalgt grundet prisen og ikke kvaliteten og kan levere til tiden.

Vi har vel som borgere i Ballerup alle en interesse i et velfungerende arbejdsmarked, der bidrager til at skabe det nødvendige økonomiske råderum, så alle der er jobparate kommer i beskæftigelse eller uddanner sig til at blive jobparate.

Om nogle år vil antallet af sager på landsplan – hvor aktører og leverandører ikke mindst inden for byggeriet – blive evalueret på, hvor dyrt det har været at konkurrenceudsætte offentlige opgaver, hvor der ikke er taget højde for andet end prisen, og hvor kontrollen har svigtet.



2 kommentarer om “Spørgsmål om skattely”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Et fornuftigt og saglig spørgsmål, som jeg håber kommunen vil svare på.

  2. Nu har jeg fået svar på mit spørgsmål til Administrationen:
    Ballerup Kommune anvender 4,5 årsværk (arbejdstid omsat til fuldtidsansatte) på kontrol af socialt bedrageri og ca. 12 årsværk på kontrol med overholdelse af leverandørforpligtelser.

    Venstre har i øvrigt op til forhandlingerne om Budget 2019 bedt om, at det bliver undersøgt, om der kan forventes et positivt udbytte af at investere flere midler i en større indsats mod socialt bedrageri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *